Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312
Montaigne
og kortlagt, for herved fyldigere og sandere at kunne være
sig selv.
Det Udtryk, som Montaigne har valgt ti! Betegnelse for sit
Væsens Kærne, er næppe ved et Tilfælde uklart og mangetydigt.
„Patron" betyder baade „Form" — „Læst" — „Model" — „Vært"
— „Husbond" — „Herre" — „Beskytter" — „Skytsengel".
Montaigne vakler selv i sin Opfattelse af denne indre
Myndighed, idet han snart bestemmer den som en blot „Form", et
„Præg", snart næsten som en Person, en advarende, styrkende
Kraft, der ytrer sig i Tilfredshed, Glæde ved det gode, en
Samvittighed, der er Dommer over hele hans Færd.
10
Naar man eengang har faaet Øjet aabnet for denne Montaignes
Tydning af sit eget Væsen, falder der en ny Belysning over hele
hans øvrige Tvivl og Spot. Begge lader sig rumme indenfor en
Livsopfattelse, der — hvad enten den blot har dæmret for
Montaigne, eller han ikke har vovet klart at udtale den — maatte
tage sig ud omtrent som saa: Alle er vi Enkeltvæsener hver
med sit Særpræg. Dette lader sig ikke afgørende forandre.
Derfor er Kirkens Lære om, at vi ved Anger skal udviske os og i
Genfødelse blive ens, urimelig. Ingen kan virkelig angre eller
udskille af sig, hvad der fuldt hører til hans Væsen. Dette
beherskes af en indre Form eller Kraft, der selv tilstræber dets
Forbedring og Fuldkommengørelse indenfor givne Grænser. —
Men hvorfra stammer vort Væsen med dets iboende Kraft?
Vi møder udenfor os en uhyre Magt i Naturen, og aner bag
ved den en muligt større, der har skabt den: Gud. — Er
Naturen vor Moder, Gud vor Fader? — Hvad veed jeg! Men i
hvert Fald staar vi os ved at lade al vor Menneskehovmod fare,
følge Naturen, undergive os de faste Autoriteter: Kirken, Lovene,
Sædvaner, bede til den ukendte Gud med et rent Sind og om
det rette. Kun saaledes opnaar jeg — det lille Enkeltvæsen, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
