Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Montaigne
317
under gunstigere Vilkaar end fordum fik Lov til grundigt at stifte
Bekendtskab med Oldtidens Literatur og Livssyn. Jo mere
Kundskab de øste, jo klarere Billedet af Oldtidsforhold fremstod for
dem, des rnere veg og blegnede Kirkens ærværdige Lære. Nu
f. Eks. Forholdet mellem Mand og Kvinde! Hvo kunde tvivle
om, at det var som de romerske Forfattere — nogle koldt, andre
hidsende og æggende — beskrev det. En uimodstaaelig
Naturdrift drog de to Køn mod hinanden. Herigennem fuldbyrdedes
Forplantningens Lov, Tilværelsens Grundbetingelse. Naar
Kirken bestred dette og opstillede Kyskhed og Renhed som det
højeste, saa kom den i Strid med Naturen, med selve den
Virkelighed, den vilde forklare. Og stod først denne Modsigelse klar
for et Sind, behøvedes der særlig i Sydfrankrig ikke meget
Om-blik for at finde Bevis og Eksempler. Hvad enten man saa paa
den verdslige Befolkning eller paa Livet i Kirker og Klostre,
var det tydeligt nok ikke Kirkelæren, men Naturlæren,
hvorefter der levedes.
Med dette Udbytte af sine Oldtidsstudier var Montaigne naaet
til det Punkt, hvor Aarhundredets store, aandelige Bevægelse
— Humanisternes og Reformatorernes — begyndte. Ved
Sammenligning med Oldtidsskrifter havde man lært at se, at Kirken
paa væsentlige Punkter havde Uret. Nu gjaldt det at finde en
Løsning, hvorved dette kunde bødes. Montaigne fulgte disse
Forsøg med levende Interesse. Særligt sit Hjemlands to
Hovedforfattere, Rabelais og Calvin, kendte han paa nært Hold. Men
yngre end disse og vidt forskellig fra begge i Anlæg og
Samfundsstilling, blev han ikke Tilhænger af nogen af dem, men
tværtimod et nyt og tredje Led i Udviklings-Rækken.
Montaignes Opfattelse blev Aarhundredets sidste store Svar indenfor
Frankrig paa, hvorledes Sagen forholdt sig og Bruddet
formentlig burde behandles.
Montaignes Forklaring forstaas derfor først tilfulde, naar den
ses paa sin rette Plads i Udviklingen. Tre Slægtleds Svar paa
eet og samme. Først et naivt begejstret. Saa et energisk,
hensynsløst. Sluttelig Montaignes vemodigt resignerede.
Rabelais’ Syn paa Forholdet mellem Mand og Kvinde var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
