Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dag idag. Folk i bygden talte meget om denne
hændelse, og mente den maatte ha noget sjeldent og
merkeligt at bety. Den sorte toppen tegned sig endnu i
nogen aar skarpt af mod himmelen; saa styrted den,
og ingenting af Graagranen raged op over skogen mer.
Mosen gror paa den styrtede stamme og paa resterne
af træet, som langsomt raadner og siger i jorden.
*
Farsordet.
Jeg har i grunden ikke faat nogen slet opdragelse;
snarere ingen. Var jeg snill, lydig, forstandig, bra gut,
saa roste mine forældre mig; var jeg det modsatte, fik
jeg dygtig skjend. Deres ros gjorde mig næsten altid
godt, og jeg fik en fornemmelse som om jeg skjød i
veiret og vokste mig høi under deres lovord. For mange
barn er som blomster; de kan bare vokse sig ranke i
solskin.
Men nu var min far af den mening at jeg ikke bare
skulde skyde i veiret og vokse mig høi, men at jeg
ogsaa skulde vokse i bredden, og det, mente han, skulde
alvor og strenghed hjælpe til.
Mor var bare kjærlighed. Far var kanske i
grunden af samme art, men han forstod ikke at gi sin varme
og kjærlighed tilkjende; saa mild han af naturen var,
saa havde den af arbeide og bekymringer overlæssede
mand et stille, alvorligt væsen. Sit rige humør lod han
først spille for mig, da han tænkte jeg var blit menneske
nok til at forstaa det. I de aar da jeg sled mine første
snes bukser, gav han sig ikke stort af med mig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 07:00:07 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/hifraskog/0020.html
