Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvor?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
anet dog den bestemte fare, jeg kunde se det paa
hendes blikke, som granskende sprang fra den
ene til den anden. Det vat besynderlig og uhyg-
gelig at lægge merke til, hvorledes den av gje-
stene kunstfærdig skapte, sorgløst passiarende
tone tilslut blev saa hvinende falsk, at den 1 et
givet øieblik fuldkommen smuldredes sønder av
den indbrytende rædsel. Moren var hele tiden
en stum, men umaadelig levende fortælling.
Bundet av det konventionelle og pinefulde hen-
syn til gjestene, men dog dyrisk sansende, vagt-
som, til døden utaalmodig.
Jeg synes jeg endnu kan se hende staa der ved
altanvinduet, lyttende efter gjestenes lave stem-
mer bak sig og byens larm nedenfor. Intet men-
neske er saa urimelig som en skræmt mor. Der
stod hun pludselig som et forfulgt vildt i skogen
og veiret fare overalt. De mørke pupiller i hen-
des øine som pludselig blev store og umaadelig
dype, hendes brysts duven, de tørre læber og
næsevingenes nervøse uto, alt gav helt dyriske
forestillinger. Selv da hendes mand kom mot
hende med de brede arme utstrakt, för hun sam-
men, skræmt av det overbærende smil paa hans
ansigt. Maaske smilte han saaledes bare for at
skjule for hende noget som ogsaa han anet. Ja,
hvorfor blev vi alle saa stille med ett? Heller
ikke den store by utenfor talte høit længer.
Kveldens forenkling præget dens liv. Sikkert
antok byen i morens opspilte sind form av et
levende væsen, en vældig og uhyggelig fiende som
93
f
N
)
|
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
