Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Kildeprøvelsen - Vidneværdsættelsen - Vidneværd i Almindelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vidneværdi. Sekundære Kilder har slet ingen Vidne-
værdi, saa vist som en Fortælling ikke bliver mere
sand ved at gentages; primære Kilder har altid Vidne-
værdi, men denne kan være yderst forskellig, stor
eller lille. Herom nærmere i § 43 ff.
!) Hvitfeld kendte kun de lybske Efterretninger om dansk
Historie fra forskellige Skrifter af Albert Krantz, som døde 1517;
vi kender Krantz’ Kilde Korner, fremdeles dennes Kilde Detmar
osv. Krantz var primær Kilde for Hvitfeld, men er sekundær
for os.
I de ovenfor fremførte typiske Tilfælde vil, naar X be-
tegner en tabt Kilde, i 1 A være primær, B sekundær; i 2
er baade A og B primære (men ikke to uafhængige Vidner);
i 3 er A primær, men B dels sekundær, dels primær.
Begreberne primær og sekundær maa da nøje holdes
ude fra Førstehaands- og Andenhaandsvidner eller hvad Bern-
heim betegner som »Urkilder« og »Afledede Kilder«. En-
hver Førstehaandsberetning er ganske vist i sig selv primær
Kilde, men det omvendte gælder ikke, og at man ikke skarpt
holder sig dette for Øje, fører hos mange Methodikere til
megen Uklarhed. Jfr. ogsaa §51.
Vidneværd i Almindelighed.
40. Hvor vi har en Beretning, har vi Virkelig-
heden genspejlet i et Menneske, og Vidneværdsættel-
sens Formaal bliver da at bestemme, hvorledes Men-
neskets Individualitet har præget hans Gengivelse af
Virkeligheden. »Fortælleren er det straalebrydende
Medium, og Kritikerens Fremgangsmaade bliver analog
med Astronomens Rektifikation« (Sybel). Lige saa
let som det er at bestemme Opgaven, lige saa vanske-
ligt er det dog at løse den, og vi bør forlods klare
os, hvorledes man kan skaffe sig et almindeligt Ind-
tryk af, paa hvilke Maader Vidner i det hele er til-
bøjelige til at omforme den Virkelighed, de har iagt-
taget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
