Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Kildeprøvelsen - Vidneværdsættelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved at drage Grænsen her oversaa han oprindelig, at der
bag ved enhver nedskrevet Beretning ligger en mundtlig Over-
levering eller et Menneskes Iagttagelse, hvorved et subjek-
tivt Moment spiller ind ligesom ved Sagnet, omend i meget
forskellig Grad; senere indsaa han dette, men lod alligevel
Theoriens absolute Grænse staa ved Magt. Jfr. Hist. Tidsskr.
6. R. III, 167.
54. M undtlig O v erlev erin g lever videre under
meget ulige Kaar, snart efter den Form, den har faaet,
snart efter hvem der bærer Traditionen. Udpræget i
en fast Kunstform vil den ikke undergaa saa stor
Ændring som hvis den kun findes i løsere Fortælle-
skikkelse, og medens den let byggede Folkevisefrem-
stilling ogsaa let ændres, kan det kunstmæssige Skjalde-
vers nok glemmes, men ikke let ændres. Hvad angaar
dem, der bærer Traditionen, er det klart, at en snævert
afgrænset Kreds byder mere Sikkerhed og Fasthed
end en stor og ubestemt; indenfor en enkelt Slægt, et
Haandværkslav, en fast Kaste, kan den mundtlige
Overlevering leve længe uden indgribende Ændring.
Store Ændringer i et Folks Levevis vil derimod let
komme til at omforme, hvad der lever paa Folke-
munde; de danske Oldsagn er stærkt paavirkede af
Vikingetiden. Endnu stærkere virker Omvæltninger i
Aandslivet; hvorledes har Kristendommen ikke om-
formet ældre folkelig Opfattelse.
55. En mundtlig Fremstilling, der har faaet sit
Præg ved at fortælles i folkelige Kredse, kalder vi et
Sagn. Hvad Sagnfortælleren meddeler, fremstiller han
som virkelig sket, og om det forholder sig saa, er et
Spørgsmaal, som han i sin Naivitet ikke opkaster og
heller ikke kunde besvare. Sagn findes af mangfol-
dige Arter, og man kan gruppere dem efter deres
Form eller efter deres Indhold; fra det sidste Syns-
punkt- taler vi om Gudesagn, Heltesagn, historiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
