Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■ug
mødes igjen her og paa den Maade — hvad? Jeg
mener, at netop som jeg havde taget min store
Beslutning og drog ud i Verden fra nyt af, saa skulde
jeg støde akkurat paa dig, — du som altid viste
mig for en Tosk, jeg var, og hjalp mig paa ret
Vei, — som var den eneste, jeg brød mig om at
høre paa; det er ligesom — som der skulde være
en Mening med det, hvad — synes ikke du?
— Desværre nei; — for enten du havde mødt
mig eller ikke, havde det vist gjort omtrent samme
Virkning paa dig med Hensyn til, hvordan du vil
bære dig ad i Fremtiden.
Arild svarede ikke, og de blev gaaende en
Stund i Taushed, medens Tonerne fra en
Italiener-kneipe paa den anden Side af Havnen klang over
Vandet til dem, blødt og indsmigrende som et Digt
i den varme Nat.
— Det er underligt med dig, Anton, — eller
rettere med mig, naar jeg er sammen med dig; —
du kan skjælde og smælde saa meget, du vil, og
vi kan være uenige om næsten alt muligt, og
alligevel har jeg saadan en deilig tryg Fornemmelse, somom
ingenting galt kunde hænde mig, men alt gik, som
det burde, — selv om det i Virkeligheden er saa
galt, som det kan blive. Kan du forstaa det, Anton?
— Nei naturligvis; men jeg skal sige dig noget,
jeg duer ikke til at være alene; jeg maa have nogen,
som jeg kan kjægle med, som jeg holder af ög har
Respekt for, — ellers er jeg ganske som en Veirhane.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>