Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reise over Haukelifjeldet, af Theodor Kjerulf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den, vare snart langt nede, snart høit iveiret, og i to
og to stødvise Slag loftede han Knæerne fra Gulvet
og stampede Takten. Dertil spillede han i et Træk og
blev aldrig træt. Men der var baade Luur og Lok
og en heel Buskap med klingende bjælder oppe i hans
Spil. Snart var det lutter Løb og Triller, Tonerne
haglede saa tæt paa hinanden, at Øret neppe kunne
folge dem, snart faldt han ligesom hen og aandede sig
ud i Klage. Men omkring ham var der slaaet en
Kreds as lyttende Jenter. De havde indfundet sig i
deres Søndagsstads for at høre til, og i deres vexlende
Miner kunde man læse, hvorledes Tankerne vexlede og
skiftede, alt eftersom han spillede, og hvorledes de over-
satte alle disse sælsomme Toner i deres eget Sprog, i
deres egne naive, hjemlige Forholde. Der sad de med
blussende Aasyn og saae med blaae Blikke ud i i det
blaanende Daldyb, der laa for deres Fødder, og af
og til trak de hinanden i Ærmet og nikkede, som om
de vilde sige, hvis de blot vovede at bryde Stilheden:
Det er Gut det, som kan!
Og jeg følte mig grebet af dette Spil og søgte
forgjæves af etslags Stolthedsfolelse at kæmpe derimod,
idet jeg spurgte mig selv, hvor denne Mand havde
faaet Magt fra til at fængsle og beslaglægge min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
