Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
det er saa let at gjøre dem til blotte Phraser, og mere
er de vist nok ikke i de Flestes Mund. Den gjængſe
Anskuelse falder derfor meget sammen med den
physico-theologiste, der søger Guds Erkjendelse
umiddelbart i Naturen, og et Analogon dertil findes vel
ogsaa i Historien. Men da baade Naturen og
Historien ere ufuldkomne, for saa vidt som de fun
paa en ufuldkommen Maade udtrykke Ideen, saa
har man jo ogsaa for længe siden bemærket den
physico-theologiske Anskuelses Vilkaarlighed, thi ved at
betragte Naturen, (eg ligesaa Hiſtorien) kan man
ligesaa umiddelbart komme til det modsatte Resultat:
at Gud hverken er almægtig eller viis eller god, og,
da dette er en Uting, at han slet ikke existerer. At
slutte sig til Guds Exiſtens, derfra at Fuglene bygge
Rede, at Dyrene samle Vinterforraad, o. s. v. er
aldeles ingen Slutning, og følgelig ingen Erkjendelſe.
At slutte sig dertil fra Naturens Skjønhed (saaledes
som Rolf Krage) giver strax en fastere
Overbeviisning, men ligesaalidt en Slutning, følgelig ligesaalidt
Erkjendelse; men denne Tro er dog langt fra at
ſvare til Troens Begreb, der nødvendig forudsætter
en positiv Religion. Hvo som hverken har positiv
Religion eller Philoſophie, har heller ingen sand
Overbeviisning om Gud. Derfor troer jeg gjerne,
at de fleste dannede Mennesker i vore Tider ere
Atheister, og jeg selv vilde være det, hvis ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
