Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
Min Læge siger mig: Hold Dem inde, hold Dem ogsaa
ganske stille, gjør intet der kan anstrænge Dem, lad Dem ikke
afficere af noget, læs ikke altfor interessante Boger (!), men
hviil Dem, spiis, sov, — tilbring Dagen mageligt og roligt. Naar
De vil gjöre det saalænge, som jeg holder det for fornødent, da
vil De ogsaa blive frisk igjen.
Jeg gjor det altsaa. Men maa jeg ikke tænke: Du bliver
snart 25 Aar, Du er her for at lære, og hvilke Fremskridt gjør
Du, Du har modtaget et Stipendium som Kunstner, og hvem
sikkrer Dig, at Du paa denne Maade nogensinde bliver det,
Din Permislion er snart udløben, og paa hvilke Betingelser
vil Du dennegang kunne erhverve den forlænget–og hvor
vil Du tage Penge fra, disse ulyksalige Penge, naar man nægter
Dig Din Gehalt, medens man paa den anden Side maaskee
foreskriver Dig at bruge en Brøndcuur og alslags Pleie for at
blive frisk! — Nu vi ville ikke tale mere derom for dennegang.
Tak for Dit Brev, endnu engang Tak! Du har deri som
altid beredet mig en Trøst. — Hosten tager ved min
Indesid-den daglig af, og jeg sporer en betydelig Bedring. Jeg kunde
ogsaa meget gjerne gaae ud, om vi blot havde et stadigere
Veir. Koldt er det aldrig, men raaddent — fugtigt, klamt, vindigt
og alt hvad som ondt er. Nu siger denne Læge, at vor norske
jævne, om end kolde Vinter vilde været mig meget gavnligere.
Oh, disse Læger! Men forsaavidt er jeg rigtignok af samme
Mening, som jeg er overtydet om, al Resultatet af den Pleie
og Omhyggelighed, som jeg hjemme vilde været Gjenstanden
for; den Tilfredshed og Ro, som mine Omgivelser — som
Brødrenes, Moders, Dit og Din Kones Ansigter vilde have
frembragt hos mig, i Forening med den usædvanlig gode Vinter,
Christiania har havt dette Aar — vilde været et heldigere end
det af Düsseldorfs Vinter og Dr. Küsters Kunst.
Jeg sukker efter Vaaren, og det er dog saa længe, inden
den kommer. Længst seer man friske gronne Blade paa
mangen Busk i Hofgarten; Græsset og Kornet er allerede spiret hoit
op, men Ingen troer paa disse Jærtegn; de smaae Blade ville
holde sig, som de engang ere og Græsset vedblive at spire, og
der kommer dog ingen Vaar, forend vor Herre er færdig med
sine ovrige Forberedelser dertil.
Det har en norsk Vaar forud for den tydske Vaar, at naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
