Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
at En saaledes paa engang paa et saadant Instrument
kunde synge og spille.
Til Slut Polaccaen — den gamle velbekjendte og af hans
fantasirigeste Rapsodier. Aa jo — spille kan han gudskelov
endnu. Jøden Nalhusius (Pianist og Musiklærer her), som hørte
ham for første Gang, sagde: «Der wird Furore machen
über-all in Deutschland»! Ja gid det var saa vel.
Jeg læste idag igjennem endel Bladopsatser, jeg i sin Tid
skrev om Ole Bull. Jeg blev ganske stolt over, hvor meget
rigtigt jeg dengang havde dømt om ham. «I en saadan
festlig Stund (staar der bl. a. om en heldig Concert, der
paafulgte en saare uheldig) har man ondt for at staa imod; thi
de største og klarest for Dagen liggende Mangler træde i
Skyggen ved dette straalende Tonespil.»
Et andet Sted følgende ganske slaaende Bemærkning (det
var i 1843 — O tempi passatiü): «Det er det egne ved denne
Kunstner, at man maa indrømme ham Alt i én Retning og
atter næsten Intet i en anden. Derfor bedømmes han ogsaa
saa afgjort forskjelligt, idet de Dømmende hver for sig
tage Sagen blot fra den ene Side; derfor kan man
give begge Yderligheder megen Ret, idet man ved at holde
dem sammen, virkelig kommer den sande Erkjendelse nærmest.»
H. K.»
Først den 4 April 1858 kommer denne Konsertberetning Nicolaysen
ihænde, men allerede den 5 April skriver han:
«Kjære Halfdan!
Igaar fik jeg Din Epistel i Anledning af Ole Bulls
Concert den 13de Marts. Der staar rigtignok «verspätet» over
den, men det behøvedes da næsten ikke mere end naar man
udi sin Ungdom efterat have udført et eller andet
Mesterstykke i Tegnekonsten for Sikkerheds Skyld skriver under:
«dette skal være en Hest» f. Ex.
Imidlertid, kjærkommen, meget kjærkommen var Brevet,
thi «jeg troede, at Du havde glemt mig, mens jeg havde i
Hjertet gjemt Dig», og jeg var virkelig lidt bedrøvet derover,
thi man er i min Alder altid lidt ude af det, naar man maa
give Slip paa en eller anden Illusion.
Nu seer jeg, at jeg ikke behøver dette, eller rettere sagt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
