Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
som det saa ofte gaar os Mennesker; vi kunne have seet og
vidst noget i hele Aar, og dog træder det os først paa en
Gang i en vis Gjennemsigtighed for øjet. Det er det samme
og dog noget ganske nyt. Ved at sammenholde i
Erindringen Tannings Meddelelse med Julianes blev hun opmærksom
paa den Omstændighed, at Julianes Forsikring, ej at have sagt
et haardt, et umildt Ord, netop indførtes, inden Ursulas Svar
og kort inden Slutningen af Samtalen i Lysthuset blev
berettet; — »Altsaa tilsidst rejste sig den fornærmede Pallas i sin
hele fortærende Majestæt! —« Juliane stod fra dette Øjeblik
af som et ængstende, mystisk Væsen for min Moder, og i
Aarenes lange Rad tabte dette Billede intet af dette Uhjemlige,
hvormed det endog blev overført i min Søsters og min unge
Fantasi.
»Men hvorledes er det siden blevet med Loft?« spurgte
min Moder, fordi hun ikke vilde spørge om Presten; »jeg har
ikke hørt hans Navn nævne ved eller efter den ulykkelige
Katastrofe«.
»Og jeg, min kjære Karen, heller ikke. At han ikke
havde Mod til at træde den arme Fader eller mig for Øjne,
kunde jeg vente, og det var mig kjært. Dog havde jeg troet,
at han i et Brev vilde udtalt de Nag, som dog vist
gjennemtrængte hans Bryst; thi sandelig, Kristian er intet slet
Menneske. Men den uformodentlige Straffedom, der fulgte paa
det svage Menneskes Brøde, maa have sammentrykt al Kraft
hos ham. »Bort! bort herfra, hvor Du har udbredt Jammer,
krænket Gjestevenskab og tabt Dines Agtelse 1« dette har været
den Røst i hans Indre, som har jaget ham over Hav og Land.
Thi, som jeg ved, frasagde han sig strax sine Forretninger
hos Enrulleringschefen og rejste — formodentlig til Danmark,
til sin Familie. Jeg har ikke efterladt mig Ven eller Frænde
der nede, med hvem jeg førte eller fører Brevvexling, og
saaledes har heller ingen uanmodet forsynet mig med
Efterretning om et Menneske, som jeg naturligvis ikke selv spørger
efter«.
»Hvorledes lever Tanning?« spurgte min Moder med
kort Aande og stræbte at skjule sin Forvirring. Men uagtet
hun netop under saadanne Omstændigheder var mindst
skikket til at iagttage nogen anden, kunde det dog ingenlunde
undgaa hende, at Juliane blev endnu langt mere forvirret ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
