- Project Runeberg -  Det flammende Bogstav /
10

(1910) Author: Nathaniel Hawthorne
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

10

medens hun gennemgik denne Del af sin Skærsilds Pine; og hun
naaede saaledes hen til et Slags Skafot, der havde sin Plads i
Udkanten af Torvet, paa Vestsiden. Det var anbragt saa tæt op
til Kirkens Mur, at det saa’ ud, som om det var nagelfast med
denne.

Dette Skafot eller Stillads udgjorde en Del af hint Straffens
Bygningsværk, som vi vel nu i de senere Slægtled kun gennem
den historiske Overlevering har haft Lejlighed til at gøre os
bekendt med, men som i gamle Dage ansaas for at være et lige saa
virkningsfuldt Middel til Fremme af den sande Borgerdyd, som i
sin Tid Skarpretterøksen antoges for at være det, dengang
Rædselsherredømmet bestod i Frankrig; med andre Ord — det var
Gabestokkens ophøjede Skamplads; dér knejste det Tugtelsens
Redskab, der var bygget saaledes, at det omsluttede Synderens
Hals med et snærende Tag, og saaledes tvang ham til at holde
Hovedet opløftet, — saa det kunde blive Genstand for alles
Blikke. Dybere Nedværdigelse har man aldrig evnet at paaføre
Mennesket end denne: at formene en arm Synder den Lise at
skjule sit Ansigt i Skamfølelse; og just dette var Gabestokkens
frygtelige Formaal.

For Ester Prynnes Vedkommende — som for Resten ret
jævnligt ellers — lød Straffen paa, at hun skulde staa til Skamme ved
Gabestokken saa og saa længe, dog uden at spændes ind i denne.
Hun havde faaet Besked desangaaende, og gik derfor op ad
Trappen og lod sig stille til Rette, saaledes som hun skulde staa
til almindelig Beskuelse, omtrent i Mandshøjde over Gaden.

Der var noget grufuldt i hele dette Optrin, som der altid vil
være det, naar det ene Menneske ser det andet stillet blot i al dets
Synd og Skam, — medmindre Samfundet engang bliver saa
forhærdet, at det smiler af sligt, i Stedet for at grue derover. De
Mennesker, som var Vidner til Ester Prynnes Fornedrelse, hørte
til et Slægtled, som endnu ikke havde mistet Hjertets Enfold.
De var haarde nok til, at de uden at kny kunde have set hende
blive henrettet, hvis Dommen havde lydt saaledes, men der
fattedes dem ganske den Hjerteløshed, som hos senere Slægtled har
gjort sig gældende, og som i en saadan Stillen til Skue af et
syndigt Menneske kun vilde se noget, der kunde gøres Grin af.
Og i øvrigt, selv om der endda havde været nogen Tilbøjelighed
fremme hos Folk i Retning af at gøre Løjer, vilde alene denne
Kendsgerning have været tilstrækkelig til at kue alt saadant og faa
det til at dø hen i højtideligt Alvor, — at der var saa højværdige
Mænd til Stede som Guvernøren og flere af hans Raadsherrer,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jun 19 14:11:37 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hnbogstav/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free