Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
„I er sagtens fremmed her paa Egnen, kære,“ svarede
Borgeren og betragtede nysgerrigt ham og hans vilde Ledsager, „ellers
havde I sikkert nok hørt Tale om Missis Ester Prynne og hendes
daarlige Gerning. Jeg maa rigtignok sige, at hun har bragt
Skam og Skændsel over den fromme Pastor Dimmesdales
Menighed.“
„Jeg er fremmed her, som De meget rigtig bemærkede,“ sagde
den anden, „viden om har jeg vandret, skønt visselig ikke af
egen fri Vilje. Alskens ondt er timedes mig paa Havet og paa
Landjorden, i lang Tid har jeg været Fange hos Hedningefolket
i Syden, men nu har Indianeren dér ført mig hid, for at jeg kan
købe mig fri. Hvis det derfor ikke er Dem til Besvær, vilde jeg
gerne høre lidt nærmere om, hvori Ester Prynnes — var det ikke
saadan De sagde, hun hed? — hvori hendes Forbrydelse
bestaar, og hvad der skal gøres ved hende deroppe paa
Skafottet.““
„Saa gerne, kære, — det skal jeg saa gerne fortælle Jer,“
svarede Borgeren beredvilligt. „Det hænger saadan sammen, ser
I, at den Kone deroppe, hun var gift med en meget lærd Mand,
en Englænder, — men han havde i lang Tid boet i Amsterdam;
derfra var han saa for et Par Aar siden kommen i Tanker om, at
han vilde flytte, for at rejse over og prøve sin Lykke hos os andre
her i Massachusetts. Saa sender han Konen i Forvejen, og tøver
selv for nogle Sagers Skyld, som han nødvendigvis maa tage
sig af. Naa, — der gaar to Aar omtrent, og imens bor Konen
her i Boston, men Manden, den fine, lærde Hr. Prynne, lader
slet ikke høre fra sig; og saa, — ja, saa gaar det saadan, at hun
er jo en ung Kone, og da hun nu var helt overladt til sig selv,
og ikke havde nogen til at raade over sig, — saa, — ja, I forstaar
sikkert nok, hvad jeg mener —“
Aa, ja, — jeg forstaar Dem,“ — sagde den fremmede med et
bittert Smil. „Saa lærd en Mand, som han var, — efter hvad De
fortæller, — burde han have været klogere end som saa. Men
vær saa venlig at sige mig, — det lille Barn, som Missis Prynne
har i Favnen, — det ser ud til at være en tre—fire Maaneder
gammelt, — hvem er Faderen?“
„Ja — det er netop det, der er det gaadefulde ved Sagen,“
svarede Borgeren; „0g der fattes os en Guds Mand, som udrustet
med Daniels Aand og Kraft kan løse Gaaden. Fru Ester vægrer
sig paa det bestemteste ved at tale ud, og Raadets Medlemmer
har forgæves lagt deres Hoveder i Blød. Hvem véd, — maaske
staar den skyldige i dette Øjeblik midt iblandt og betragter dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
