Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
hvis Ansigt man kun burde set i Hjemmets de stille Stuer, belyst
af Arneildens Gyldenskær, eller i Herrens Hus om Sabbaten, med
Tugt og Ære iført en Ægtehustrus Højtidsdragt! Ja, det var
frygteligt, alt dette; og dog havde hun en vis Følelse af, at disse
mange Menneskers Nærværelse paa en Maade var hende et Værn;
— hellere staa saaledes som nu, med hele Folkeskaren imellem
ham og hende end at møde ham, Ansigt til Ansigt, de to alene!
Saa optagen var hun af denne Tanke, at hun ikke ænsede en
Røst, der lød bag ved hende, før den gentagne Gange havde
nævnet hende ved Navn med en kraftig og højtidelig Stemmeklang,
der naaede til alles Øren:
„Ester Prynne, lyt til mine Ord!“
Vi har allerede nævnt, at lige oven over det Sted, hvor Ester
Prynne stod, fandtes der ret højt oppe paa Facaden af
„Synagogen“ (saaledes benævntes Menighedens Samlingssted fortrinsvis
paa hin Tid, da Ordet „Kirke“ i manges Øren skæmmedes af en
vis „afgudisk“ Bibetydning) ud imod Torvet en Udbygning, der
nærmest maa betegnes som en Slags „Balkon“ eller „Loggia“.
Herfra plejede man „at læse til Kirkestævne“, i Nærværelse af
den samlede Øvrighed, og i det hele under Udfoldelse af det
ejendommelige Ceremoniel, som paa hin Tid ansaas for ganske
nødvendigt, naar der skulde ske noget som helst „officielt“.
Det var derfor ogsaa fra dette Sted, at Guvernør Bellingham
overværede Udførelsen af Ester Prynnes Straf. Han sad i sin
Embedsstol, omgivet af en Æresvagt af Drabanter med
Hellebarder; han var iført en sort Fløjls Vams, en bræmmet Kappe
og en Hat med en mørk Fjer. Den gamle Herres furede Ansigt
udtalte tydeligere end mange Ord, at han var en Mand, der havde
gjort mange og tunge Erfaringer, og som saaledes var bleven
hærdet i Livets Skole. Han var paa sin rette Plads, idet han var
Leder af et Samfund som denne Nybygd; der var over hans hele
Væsen og Færd — saavel som over de andre ledende Mænds i
Datidens Ny-England — et ganske bestemt Præg af kølig,
bevidst og dog samtidig behersket Myndighed, som naturligt maatte
være hos hin Slægt, for hvem det urokkelige sociale
Grundprincip lød saaledes: „Der er ingen Øvrighed uden af Gud“; og
„Øvrigheden bærer ikke Sværdet forgæves“. Det var utvivlsomt
retskafne og ærlige Mænd, der vilde det bedste. Men man kunde
vanskeligt tænke sig en Domstol, der mindre egnede sig til at
fælde Kendelse i en Sag om en stakkels, vildfaren Kvinde, end
netop disse Mænd, ihvor god Forstand de end ellers ejede, og
ihvor oprigtigt end deres Forsæt var om at dømme retteligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
