Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
Ester Prynne selv havde aabenbart en Følelse af dette; thi da hun
løftede sit Blik opad imod Balkonen, fra hvilken hendes
Dommeres strenge, iskolde Ansigter var vendte nedad imod hende —
blegnede hun og skjalv.
Den Mand, hvis Røst omsider havde fanget hendes
Opmærksomhed, var Bostons første Præst, den velærværdige Hr. Pastor
John Wilson, en højt anset Teolog, der (endog maalt med hine
lærde Tiders Maalestok) sad inde med særdeles betydelige
Kundskaber, og som tillige inderst inde i sin Personlighed rummede
et mildt, lyst Sind; — men medens hans Aandsevner paa andre
Omraader havde naaet en ikke ringe Udvikling, havde han
derimod undset sig ved hint nænsomme, samfølende Moment, og
havde saa vidt muligt søgt at hindre det fra at gøre sig gældende.
Som han nu stod dér paa Balkonen, lignede han ganske et af
disse dystre Portrætter, som man jævnlig kan finde foran i gamle
Postiller; — og han havde i Virkeligheden ikke større aandelig
Ret end et saadant til — saaledes som nu — at træde frem og
tage sig Raaderet i en Sag om Elskovs Vilje, Elskovs Brøde og
Elskovs Ve i bævende Menneskehjerter.
„Ester Prynne,“ sagde han, „jeg har alvorligen stridt Ordets
Strid med denne min unge Medtjener, ved hvis Læber Guds Ord
hidindtil miskundelig har været dig forkyndt; — ja, jeg har
indstændig bestræbt mig for at formaa denne gudfrygtige
Yngling —“ idet Pastor Wilson udtalte disse Ord, lagde han sin Haand
paa Skulderen af en ung Mand, der stod ved Siden af ham, „til
her, for Herrens Aasyn, i disse vore høje og gode Herrers, saa vel
som og i alt Folkets Paasyn, at tale med dig om det, som vedrører
din slemme, ja ugudelige Synd. Han, der kender dit Sinds
Beskaffenhed, maatte lettere end jeg kunne skønne, om det er ad
Kærlighedens eller ad Frygtens Vej, man naar frem til
Sejrvinding over din haarde, genstridige Sjæl, paa det at du ikke
længere monne dølge den Mands Navn, som fristede dig, saa at du
svarligen geraadede udi Synd. Men nævnte min unge Medtjener,
som visseligen besidder Visdommens Naadegave langt udover
sine Aars Maal, er dog tillige underlagt hin Ungdommens
Skrøbelighed: Hjertets overvættes Nænsomhed, hvorfor han og gør
saadan Indvending, at Kvindens Hjerte og naturlige Væsen
fortrædiges og rammes af dybe Vunder, hvis man haardeligen nøder
hende til vitterligt for alt Folket at oplade, hvad hun hidindtil i
Løndom haver dulgt — endog jeg paaminder om dette, at
Skammen ligger i Syndens Udøvelse, men ingenlunde i dens
Bekendelse. Atter siger jeg til dig, Broder Dimmesdale, — bør det sig
Det flammende Bogstav. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
