Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
ikke, at du, fremfor mig, udøver Sjælesorgens Arbejde med
Hensyn til denne arme Synderinde.“
Stemningen hos de højvelbaarne og ærværdige Herrer paa
Balkonen ytrede sig nu ret tydeligt, og Guvernør Bellingham
gjorde sig til dens Talsmand, idet han myndigt, og samtidig med.
megen Hensynsfuldhed overfor den unge Præst, udtalte:
„Gode Hr. Pastor Dimmesdale! Det er væsenligt Jer, som har
Ansvaret for denne Kvindes Sjæl. Bedst sømmer det sig for Eder
at formane hende til at udvise sin Anger ved at gøre Bod,
begyndende med Syndens lydelige Skrifte.“
Denne umiddelbare Opfordring fik alle i Mængden til at se
hen paa Hs. Velærværdighed Pastor Dimmesdale, en ung Kirkens
Tjener, udgaaet fra et af de store engelske Universiteter, hvis
hele Sum af Datidens Lærdom han havde bragt med sig herover
til de store Skoves Land.
Hans glødende Veltalenhed og Trosiver havde alt givet Løfte
om, at han med Tiden vilde blive en fremragende Kirkens Tjener.
Hans Udseende var meget virkningsfuldt: en høj, ren Pande, dybe,
mørke Øjne og et Underansigt, der dirrede af et Følelsernes Væld,
om ikke det holdtes i Tugt og Ave af den unge Mands jernhaarde
Vilje. Trods alle de rige Evner, trods al den megen Lærdom, var
der over denne unge Præst et sælsomt lønligt Præg, ret som af et
forskræmt, utrygt og dog længselsfuldt Barn, — der var stedt
i Vilderede midt i hele denne underlige Menneskeverden, og vidste
ikke bedre Raad end at gemme sig ind i sig selv.
„Broder i Herren, tal til hende!“ sagde Pastor Wilson. „Hans
Højvelbaarenhed Hr. Guvernøren har Ret: Det kan gælde om
hendes udødelige Sjæl, og det kan derfor ogsaa gælde om din egen,
— thi hun var et Lam, som var dig betroet. Forman hende til at
bekende Sandheden.“
Pastor Dimmesdale stod en Stund med sænket Hoved — man
mente, at det var, fordi han bad inderligt; — derpaa traadte han
frem. .
„Ester Prynne,“ sagde han, idet han hældede sig ud over
Balkonen og saa“ hende dybt ind i Øjnene, „du har sikkert hørt de
gode Ord, som Pastor Wilson nys udtalte, og du forstaar sikkert
den Tyngsel, som haardeligt knuger min Samvittighed. Saa sandt
det tjener til din Fred, saa sandt din Bekendelse vil kunne virke
til Sjælefrelse, paalægger jeg dig at nævne den usalige Mands“
Navn, med hvem du har syndet. Lad ikke en ilde anbragt
Medlidenhed eller Ømhed binde din Tunge! Thi tro mig, Ester, —
om han end skulde stige ned fra et Æresæde for at staa ved din
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
