Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
IV.
Samtalen.
Da Ester Prynne atter var bleven indsat i Fængslet, blev hun
betaget af saa voldsomme nervøse Anfald, at man ikke turde lade
hende være uden Opsigt. Hun var næppe sig selv mægtig, og
kunde maaske i Vildelse forgribe sig paa sin egen Person eller paa
det lille Barn. Det blev henad Aften, men den ulykkelige Kvindes
oprevne, ubeherskede Sindstilstand havde ikke bedret sig, —
heller ikke ved Hjælp af de Irettesættelser og Trusler, som
Arrestforsvarer Brackett havde anvendt. Han anmodede da om
Tilladelse til at lade Fangen behandle af en Læge, hvem han
skildrede som vel bevandret i den ganske kristelige Lægevidenskab
og tillige som en Mand, der hos Urskovens vilde Befolkning var
bleven kendt med Brugen af lægende Urter og Rødder.
Det var i Virkeligheden ogsaa ganske nødvendigt, at der blev
skaffet Lægehjælp baade til Ester og endnu mere til Barnet; thi
dette syntes ved Moderbrystet ogsaa at have diet af det Sorgens
Væld, der bruste i det forpinte Hjerte; det lille Legeme vred sig
i Krampe, — ret et levende Billede paa Moderens bitre
Hjertekval Time for Time den hele Dag igennem.
Den Mand, hvis Tilstedeværelse i Folkeskaren paa Torvet
havde gjort saa dybt et Indtryk paa Ester, blev nu af
Arrestforvareren ført ind i den triste Fangecelle. Han var bleven
indkvarteret i Fængslet, ikke fordi han var mistænkt for nogen
Forbrydelse, men fordi det var den nemmeste og mest passende
Maade at sikre sig hans Person paa, medens Øvrigheden
forhandlede med de indianske Høvdinger om Løsepengene for ham.
Han lod sig kalde Roger Chillingworth. Arrestforvareren
tøvede et Øjeblik, greben af Forundring over den sælsomme
Virkning, som Lægens Indtrædelse havde; thi Ester Prynne tav
øjeblikkelig og blev staaende, som var hun af Sten. Kun Barnets
Graad hørtes uforandret.
„Vær saa god at lade mig være alene med Patienten,“ sagde
Lægen. „Stol De kun paa mig, Arrestforvarer; saa skal De se,
her vil blive Ro og Fred om et lille Øjeblik; og jeg forsikrer
Dem for, at Missis Prynne skal saa nok for Fremtiden skikke
sig ganske anderledes rimeligt, end hun vel sagtens har
hidindtil.“
„Ja, det maa jeg sige, — kan Herren udrette det, saa vil jeg
love Dem for at være forfærdelig dygtig,“ svarede Brackett. „For
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
