Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
ligt og nøjagtigt undersøgte han hende, følte Pulsen, betragtede
Øjnene, — alt med en Saglighed, saa behersket, saa fuldstændig
upersonlig, at det gøs i hendes Hjerte derved; og da han omsider
var færdig med Undersøgelsen, gav han sig atter til at tilberede
en Mikstur.
„Lægemidler, som kan give Glemsel eller læge Hjertets Vé,
kender jeg ikke til,“ svarede han; „;men mangen en Løndom er
bleven mig aabenbaret, — ogsaa ude i Urskoven; her er netop én
af dem, et Middel, som jeg lærte af en Indianer. Drik det! —
det dulmer vel sagtens ikke saa godt som en uskadt
Samvittighed — men den kan jeg ikke skænke dig!. Og det vil i alt Fald
kunne dæmpe dit oprevne, ubeherskede Sind, ligesom Olien
dæmper Havets Bølger i Uvejrsstorm.“
Han bød Ester Bægeret, og hun modtog det, men saa“ ham i
det samme langsomt og alvorligt ind i Øjnene. Hendes Blik
indeholdt ikke saa meget nogen egentlig Angst som Usikkerhed,
Tvivlraadighed med Hensyn til, hvad det var, han havde i Sinde.
Hun saa“ ogsaa hen paa Barnet, der sov trygt. å
„Jeg har tænkt paa Døden,“ sagde hun; „jeg har længtes efter
den, — aah, jeg har saa gerne villet bede Gud derom, — men
hvor turde jeg, saadan én som jeg, bede Gud om noget? Og dog,
hvis denne Drik bringer Døden, — saa raader jeg dig: betænk
dig endnu en Gang, inden du lader mig svælge den. Se! mine
Læber rører ved Bægerranden.“
„Drik kun,“ svarede han med den samme kølige
Stilfærdighed. „Kender du mig saa daarligt, Ester Prynne? Hvad jeg har
sat mig for, — plejer jeg mon at gøre det halvt hen i Vejret?
Ja, sæt at det just er min Hensigt at øve Hævn, hvad baader mig
da mere end netop at holde dig i Live, — saa at denne luerøde
Skændsel ret kan brænde sig ind i din Barm.“
Med disse Ord lod han sin lange Pegefinger røre ved det røde
Bogstav paa Esters Bryst — og det tyktes hende i samme Nu,
som om det var blevet rødglødende, saaledes sved det i hende.
Han lagde Mærke til den uvilkaarlige Bevægelse, hun gjorde, og
smilte. „Du skal derfor leve,“ sagde han; „0g du skal bære
din Dom om med dig, for at Folk kan se den, og for at den Mand
kan se den, hvem du engang kaldte din, Ægtemand, og for at
Barnet dérhenne kan se den. Derfor skal du leve, — og derfor
skal du tage den Drik, som jeg her rækker dig.“
Uden at vægre sig eller tøve længere tømte Ester Bægeret
og satte sig efter Lægens Anvisning paa Sengen ved det sovende
Barn, medens han rykkede den eneste Stol, som fandtes i Cel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
