Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
haabløst uvirkelig den var. Den stille, jævne Hjemmets Lykke, der
skænkes Menneskenes Børn i Flæng, værdige og uværdige, — jeg
drømte, at den kunde vel ogsaa jeg faa Del i. Da tog jeg dig ind i
mit Hjerte, Ester, jeg lukkede dig ind i det lønligste af min
Sjæl, jeg tænkte, at den Hengivenhed, der gjorde mit Hjerte
varmt for dig, vilde omsider ogsaa gøre dit Hjerte varmt for
mig.“
„Ak, dybt har jeg forsyndet mig imod dig,“ udbrød Ester.
„Og jeg imod dig,“ svarede han. „Den første Synd kom fra
mig; det var at narre dig for din Ungdom, da jeg knyttede den
til mig gamle Mand. Derfor pønser jeg ikke paa ondt imod dig, —
dig gælder min Hævn ikke; vi to er kvit, Ester. Men der er en
Mand, som har forsyndet sig imod os begge, — sig mig hans
Navn.“
„Spørg mig ikke derom,“ svarede Ester og saa“ ham kækt ind
i Øjnene; „du faar det aldrig at vide!“
„Aldrig!“ — gentog han med et Smil, der paa én Gang
udtrykte hans tunge, bitre Livsvurdering og hans trygge Bevidsthed
om egen Evne. „Aldrig skal jeg faa det at vide? Aah, Ester, jeg
tør sige dig for sand, at baade i den synlige Verden, og til en vis
Grad ogsaa i Sjælens lønlige Rige, er der kun lidet, — ja saare
lidet, som kan bevares dulgt for den Mand, der sætter hele sin
Id ind paa at udforske Løndommen. For den glanende Hob kan
du dølge det, — vel ogsaa for Præsterne og Dommerne, saaledes
som du har gjort i Dag, da de prøvede paa at vriste
Hemmeligheden fra dig, saa du kunde faa hans Selskab paa Skampladsen.
— Men overfor mig! — det er noget ganske andet. Jeg ejer
Evner til at udgranske det, som er dulgt, — Evner, som fattes de
andre. Jeg sætter alt, min hele Personlighed ind paa at finde
den Mand, — ligesom da jeg i Videnskaben vilde finde Svar paa
Livets Gaade. Der er en instinktiv Samfølelse mellem ham og
mig, som vil udpege ham for mig. Pludselig, uden at ane det
forud, vil jeg fornemme et dirrende Skælv i min Sjæl, og jeg
vil kunne se, at den samme Sitren gaar igennem hans. Ja, — han
tilhører mig, han skal falde i mine Hænder, — det blive aarle eller
silde!“
Hans Øjne var fæstede paa Ester med en luende Glød, — saa
hun uvilkaarligt trykkede Hænderne ind mod sit Bryst, ret som
hun frygtede for, at han just nu læste det Navn, der stod skrevet
i hendes Hjerte.
„Du vil altsaa ikke aabenbare hans Navn? Ja, ja, — det gør
ingen Forskel, han er dog mit sikre Bytte,“ sagde han atter; og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
