Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
gav en saadan Sejrstryghed til Kende, som om det var en
uafvendelig Skæbnedom, han forkyndte. „Han bærer ikke som du
Skændselstegnet paa sit Klædebon, — men jeg skal finde det i
hans Hjerte. Dog skal du ikke ængste dig for hans Skyld. Den
guddommelige Retfærdighed øver sin straffende Hjemsøgelse
paa sin egen Vis, — vær forvisset om, at jeg skal vel vare mig
for at staa den i Vejen, ved at overantvorde ham til Øvrigheden at
lide Lovens Straf, — nej, det vilde jeg selv tabe mest ved! Gør
dig heller ingen Bekymringer med Hensyn til hans Liv eller hans
Ære, — han er vel sagtens en anset Mand. Lad ham bare leve!
Lad ham kun fjæle sig i udvortes Hæder — om saa’ er hans
Lyst og Evne. Men sandelig — mit Bytte skal han blive trods
alt!“
En uklar Rædsel greb Ester. „Barmhjertigheds Skin er over
din Handlemaade,“ sagde hun; „;men dine Ord bære Vidnesbyrd
om, at grufuld er din Id.“
Han fortsatte rolig sin Tale: „Ikkun ét eneste byder jeg dig,
— du, som fordum var min Hustru. Din Elskers Hemmelighed
har du bevaret, — gør det samme med min! Herovre er der
ingen, der kender mig, — sig intet, absolut intet, til noget som
helst Menneske om, at du engang kaldte mig ved Husbonds Navn.
Her ved Menneskehedens yderste Grænseskel paa Jorden, — her
vil jeg bygge og bo; thi i Alverdens Riger og Lande blev jeg kun
en Vandringsmand, og ved Menneskets Higen og Tragten blev jeg
led; men her paa dette Sted finder jeg en Kvinde, en Mand og
et Barn, hvis Skæbne er knyttet til min ved de stærkeste Baand.
Ester Prynne, du og dine hører mig til; — hvad enten det er for
Kærlighed eller for Had, til det gode eller til det onde, —
saaledes er det dog. Dér hvor du er, dér hvor han er, — dér hører
jeg nu hjemme. Men vé dig, om du forraader mig.“
„Men hvorfor — hvorfor vil du ikke aabenlyst give dig til
Kende og gøre det forbi med mig?“ spurgte Ester; thi uden ret
at vide Grunden dertil følte hun en instinktmæssig Frygt for at
lade sig binde ved dette Løfte.
„Det kan jeg have mine egne Grunde for,“ svarede han.
„For Eksempel kunde jeg vel nok mangle Lyst til at besudles
af alt det Smuds, som en utro Hustru bringer over sin Mand. Og
jeg kan have andre Grunde, — men det bliver min Sag; nok er
det, — jeg vil leve og dø ukendt. Du skal derfor lade din Mand
være og forblive død, uden at der nogen Sinde er indløbet Tidende
ham angaaende. Ikke med ét eneste Ord, ikke med et Tegn eller
et Blik maa du røbe, at du kender mig, — og først og sidst gælder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
