Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
saa at sige ophørt med at være et levende Menneske med et
Hjerte i sit Bryst; hun var nu ikkun — et Eksempel; alle
Præster og Folkets Vejledere ejede hende, hun eksisterede kun til
Brug for dem i deres Taler, — et Skrækkens advarende Eksempel
paa Kvindehjertets syndige Skrøbelighed. Og som et saadant
vilde man oplære de unge til at betragte hende og det luende
Bogstav paa hendes Bryst, — — hende, der var Barn af ansete
Forældre, — — hende, hvis lille Barn vilde vokse op og selv
engang blive en voksen Kvinde, — — hende, der dog ogsaa
engang havde været ung og uskyldig — — — hende skulde man
betragte som idel Synd og Brøde.
Det kan maaske synes ubegribeligt, at Ester vilde vedblive at
bo just dér, just paa dette eneste Sted i Verden, hvor hun
uundgaaeligt maatte blive betragtet som et Fornedrelsens syndefulde
Eksempel. Thi hendes Domfældelse medførte intet Forbud mod
Bortrejse fra den afsides ret ukendte Krog af Verden, hvor
Puritaner-Nybygden var beliggende; det stod hende frit for at rejse
hjem til sit Fødeland, eller til et hvilket som helst andet Land i
Europa, hvor hun kunde antage et andet Navn og lade alt det
gamle være forbigangent, ja, som det, der aldrig var sket; hun
kunde ogsaa, om hendes Hu monne staa dertil, drage ind i den
dybe dunkle Skov og slutte sig til det Folk, som dér boede, —
noget, som i og for sig vilde være i Samklang med én bestemt
Side af hendes Karakterpræg.
Men der er en forunderlig, man kunde næsten sige, en
skæbnetung Drift i Mennesket, som tvinger det til at vandre
hvileløst omkring det Sted, hvor dets Liv gennem en eller anden
bestemt Oplevelse eller Begivenhed fik sit afgørende Præg, — og
denne Drift gør sig end mere uimodstaaeligt gældende, naar hint
Præg blev dystert og sorgtungt. Esters Synd og den Skændsel,
hun havde lidt, blev som Rødder, der fæstede sig dybt i Jorden
netop dér. De Lænker, som bandt hende, skar saart i Hjertet,
men brydes kunde de aldrig.
Der var tillige noget andet, som bidrog til at knytte hende
fast til detteSorgensSted, —om end hun søgte at skjule det for sig
selv og blev bleg om Kind, hver Gang det ligesom stjal sig til at
stikke Hovedet frem og hviske inden i hende: Her levede han, her
havde han sin Gang, — den Mand, til hvem hendes Hjerte
uløseligt var bundet. Vel vilde deres Pagt aldrig her paa Jorden blive
kendt gyldig, men hun mente, at den vilde føre dem sammen
for Guds Domstol, for Herrens det evige Alter histoppe, hvor
alt vilde blive godt igen, og de saa aldrig mere skulde skilles.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
