Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
var noget skrækkeligt noget i Vejen med den gruelige Kone, som
tavs og stille gik sin Gang omkring i Byen og aldrig fulgtes
med andre end bare med et eneste Barn. Naar hun kom gaaende,
lod de hende først komme forbi og fulgte saa efter hende i nogen
Afstand, hujede efter hende og raabte et Skældsord, hvis
Betydning de i Grunden ikke havde nogen fornuftig Mening om, men
som kun lød des mere frygteligt i hendes Øren, fordi det kom fra
de spædes og umyndiges Mund. Det tyktes hende som et Bevis
paa, at saa viden om var hun altsaa stedt i Vanry, at alt og alle
i den hele vide Verden vidste Besked om hendes Skændsel.
En særdeles Kval var det hende ogsaa, naar hun blev Genstand
for et Par stirrende Øjne, der ikke forhen havde set hende. Naar
fremmede gav sig til nysgerrigt at betragte det luende Bogstav —
og det skulde de saa vist nok, hver én af dem — var det for
hende, som om det paa ny blev brændt ind i hendes Hjerte; —
stundom følte hun da, som om hun absolut maatte dølge det med
sin Haand, — og dog tvang hun sig altid til ikke at gøre det. Den
Maade, hvorpaa Kendinge betragtede hende, voldte hende ogsaa
en bitter Pine, en Pine af sin særlige Slags. Dette iskolde, rolige
Blik, der tydeligt tilkendegav, at Vedkommende vidste særdeles
nøje Besked, — det var næsten mere, end hun kunde udholde.
Kort sagt — altid var det Ester en Hjertekval, naar nogen
saa“ paa Skammærket; det saare Sted i hendes Hjerte kunde ikke
læges, tværtimod blev det Dag for Dag mere og mere ømt, jo
mere der blev trampet paa det.
Men en sjælden Gang — der kunde gaa mange Dage — der
kunde gaa mange Maaneder imellem hver Gang — timedes det
hende, at hun modtog et Blik fra det eneste Par Øjne, som kunde
skænke hendes forpinte Sjæl et Øjebliks Lise, naar disse to
Øjne hvilte paa Skændselsmærket, følte hun den inderlige
Lettelse, ret som om han havde befriet hende for den halve Byrde
ved at tage sin Del paa sig. Men ak! — det varede kun et eneste
hastigt Nu, saa fornam hun atter den hele Tyngsel, ja nu endog
mere pinefuld end før; thi i dette ene fattige Nu havde hun jo
syndet paa ny! Og han? Rørte der sig i hans Hjerte det samme
som i hendes?
Det underlige, ensomme og sorgtunge Liv, som Ester levede,
fik en sygelig Indflydelse paa hendes Tankeliv, hendes
Indbildningskraft. Alt som hun gik sin ensomme Gang her og dér i den
lille Verden, som hun kun udvortes havde Berøring med, kom
det hende for, at det luende Bogstav havde skænket hende en
sjette Sans, en mystisk Evne til paa et bestemt afgrænset Om-
Det flammende Bogstav. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
