Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
raade at kunne skue, hvad der var dulgt for Verdens Øjne.
Tanken fik hende til at gyse, og dog kunde hun ikke overvinde den,
hun kunde ikke slippe denne Overbevisning, om hun end samtidig
grebes af Rædsel og Afsky for alt det hæslige, som denne „sjette
Sans“ bragte til hendes Kundskab om andre Mennesker og deres
dulgte Elskovssynder. Var det virkelig muligt? Eller var det
ikke snarere Sjælefjenden, Satan, der hviskede skidne Løgne i
hendes Øren for at faa hende, som endnu ikke helt havde
overgivet sig til ham, forlokket til at opgive al Modstand imod det
onde, — han vilde nok indbilde hende, at al Tugt og Ære var kun
Løgn og Bedrag, og at hvis det skulde gaa til, eftersom det
virkelig hang sammen, kom der til at flamme Skændelstegn paa
mange, mange andre Menneskers Bryst end hendes? Eller
skulde hun virkelig tro, at alt dette, som hendes instinktmæssige
Fornemmelse fortalte hende, var den rene, usminkede Sandhed?
— I al hendes dybe Nød var der intet, der fyldte hende med en
saadan led Væmmelse, som netop denne hendes ulykkelige
Klarsynethed. Den forvirrede hende, saarede hendes Blufærdighed
ved den brutale Hensynsløshed, hvormed den stillede hende
Sandheden lige for Øjnene. — Det kunde ske, at lige med ét gav det
et Sæt i det røde Skændselsmærke paa hendes Bryst, et
uvilkaarligt Stød, ret som et Udslag af en Slags instinktmæssig
Samfølelse, — og hvem var det saa, som i det samme gik forbi hende
paa Gaden? En højærværdig Gejstlig eller Dommer, et
Menneske, hvem alle saa’ op til og ærede som et Mønster paa
Fromhed og Retfærd! i
Eller hun mødte maaske en agtbar Matrone, der maatte anses
for velberettiget til, som hun ogsaa gjorde, med retfærdig
Uangribelighed at rynke Næsen ad Ester — der jo ikke som hun
havde forstaaet at bevare sin Kyskhed ved at holde sit Hjerte
paa Frysepunktet hele Livet igennem. Men hvor kunde det da
være, at der fra det luende Bogstav paa Esters Bryst
udstrømmede en sælsom Kraft, ved Hjælp af hvilken hun kom til at se,
at hin agtbare Matrone lønligt var en Synderinde, der havde
overtraadt det samme Bud som hun?
Eller der kunde gaa som et elektrisk Stød igennem Ester, og
en indre Stemme kunde hviske til hende: „Se, Ester, hun, som
kommer dér, er i Virkeligheden, om end hemmeligt, lige saa
skyldig som du, hun har begaaet den samme Synd som den,
hvorfor du er bleven brændemærket saa frygteligt.“ Og naar hun saa
slog Øjnene op, var det en ung Pige, som kastede et sky
Sideblik hen paa Ester og hurtig trak Øjnene til sig igen, medens en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
