- Project Runeberg -  Det flammende Bogstav /
35

(1910) Author: Nathaniel Hawthorne
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

35

kysk Rødme jog op i Kinderne, som om ikkun hint hastige Blik
kunde besudle hendes jomfruelige Sjæls Uskyld!

Det er altid en af Syndens bitreste Frugter, at Tilliden til andre
Menneskers større Renhed gaar tabt. Ester Prynne var bleven saa
sørgeligt fornedret, dels paa Grund af sin egen Skrøbelighed,
dels paa Grund af den Hjerternes Haardhed, som havde ramt
hende gennem Loven; men at hun ingenlunde var en fordærvet
Kvinde med en smudsig Id — det ser man allerbedst deraf, at
hun atter og atter kæmpede for at bevare den Overbevisning, at
af alle Synderinder var hun selv den største.

I hine gamle Tusmørke-Tider havde Folk altid for Skik, naar
noget satte Sindene i Bevægelse, saa at tildigte og ubevidst
omforme det paa en saadan Maade, at der kom til at staa Gru og
Uhygge ud af det. De fik det saaledes ogsaa lavet til, at det
luende Bogstav bestod ikke af ildrødt Klæde, farvet i en
almindelig prosaisk Farvekedel, — nej, det var ildglødende, sat i Brand
af Helvede, hvis Flammetunger slikkede op ad det, saa man
tydelig kunde se Skæret, naar Ester færdedes ude om Aftenen. Det
var kun alt for megen Sandhed heri, — om end ikke i den
Forstand, som Folk tog det.

Ja, visselig flammede det luerøde Bogstav, — og saart brændte
det paa Esters arme, forpinte Hjerte.

VI.
Beryl.

Vi har endnu kun fortalt lidet om Esters Datter, det lille
Menneskebarn, som uden egen Skyld efter Guds uransagelige Vilje,
var født til Verden, — en skøn og herlig Blomst, om end den var
vokset frem paa syndig Elskovs forbudne Træ. Underligt var det
for Ester i al hendes Sorg at se Barnet vokse op, at igttage dets
Skønhed, der Dag for Dag udfoldede sig mere og mere
straalende, og at lægge Mærke til Forstandslivets gradvise Udvikling,
og det Væld af Sollys, som de gryende Tanker gød ud over den
lille BeryPs spæde Træk. Hendes lille Ædelsten, Beryl, hendes
dyrebare Skat. Thi Ester havde givet Barnet dette Navn,
Navnet paa den kostelige Ædelsten, der kun lod sig købe for saa

3+

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jun 19 14:11:37 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hnbogstav/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free