Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
dyr en Pris, — ja, visseligen, hun var hendes Beryl, kostelig og
dejlig, sin Moders eneste Skat, alt hvad hun ejede i den hele
Verden — men ak, hun var ogsaa dyrekøbt, — intet Barn havde
kostet sin Moder mere end denne lille, dejlige Beryl.
Hvor underligt i Grunden! Menneskene havde stemplet denne
Kvinde og hendes Synd med et Skammens Tegn, hvis Virkning
var saa ubodelig, at intet Menneskehjertes Ømhed kunde naa
til hende uden derved at blive syndeplettet som hun selv. Men
Gud, den hellige, alvidende Gud, havde som den umiddelbare
Følge af denne hendes Synd skænket hende et dejligt Barn, at
fostre op ved denne samme vanærede, fornedrede Barm. Og dog
nærede Ester mere Bekymring end Haab i sit Hjerte angaaende
Barnet og Fremtiden. Hun vidste, at hun havde handlet ilde, —
hun kunde derfor ikke nære den Fortrøstning til Fremtiden, at
den vilde bringe en velsignet Udgang paa det, som var begyndt i
Synd. Dag for Dag iagttog hun nøje og med Uro i sit Sind
Barnets naturlige Karakteranlæg, — stadig ræd for at finde et eller
andet syndigt, ufromt Træk, svarende til den Brøde, som havde
sat det i Verden.
I legemlig Henseende var der saa vist ingen Fejl eller Lyde;
thi Barnets Legemsbygning var særdeles smuk, — harmonisk og
kraftig — og det viste tydelige Tegn til Smidighed og naturlig
Ynde, — noget, som ingenlunde altid er forenet med lydeløs
Skønhed. Hvad hun end havde paa, — saa’ hun ud, som om det
just var saaledes, hun allerhelst skulde gaa klædt — og det uden
Hensyn til, om det var flot eller jævnt. Men i Vadmelskofte gik
lille Beryl ikke klædt. Hendes Moder købte hende de fineste
Stoffer, som kunde faas for Penge; og hun gav sin Fantasi og
sin Kunstfærdighed frit Løb saa ofte det gjaldt om at udtænke og
udføre Klædedragter, som Barnet skulde have paa, naar Folk
havde Lejlighed til at se det. Saa prægtig kunde hun være klædt,
og saa straalende kunde hendes egen Skønhed virke sammen med
den ydre Pragt, at der ligefrem kunde staa en hel Straaleglans
om hendes lille Skikkelse, naar hun i al sin Stads og
Pyntelighed færdedes i den halvmørke Hytte. Og dog — selv om hun
havde en ganske prunkløs Kjole paa, og maaske endda i sin viltre
Leg havde faaet den slemt medtaget med Rifter og Pletter, —
det var alligevel det samme, lige dejlig saa“ hun ud. Der var over
Beryls Væsen et spillende Liv, i en mangfoldig uensartet
Afveksling, der virkede forunderligt betagende, — hun var ikke én
Pige, hun var mange forskellige smaa Piger — lige fra den lille
Bondepige, der saa’ saa sød ud som en Tusindfryd, og til den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
