Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
var Beryl saa bleven fangen, bevirkede hendes underlige Latter,
— ihvor klangskøn den end var, — at Moderens Utryghed dog
øgedes.
Dette sære forvirrende, der som en lønlig Trolddoms Magt
idelig stillede sig imellem Moderen og hendes eneste Eje, hendes
dyrekøbte Skat, kunde stundom gøre Ester saa hjertesyg, at hun
brast i den heftigste Graad. Hvordan Beryl da vilde bære sig
ad, var ganske uberegneligt; den ene Gang vilde hun maaske
rynke Pande, knytte sine smaa Hænder og sætte et Ansigt op saa
haardt, som om hun var af Sten; — ja, ikke sjælden kunde hun
give sig til at le endnu højere end før, som om Hjertesorg var
noget, hun hverken selv kunde føle eller deltagende forstaa hos
andre,
Men det kunde ogsaa ske — om end sjældnere — at hun
grebes af Krampegraad, hulkede sin Kærlighed til Moderen ud i
en Strøm af usammenhængende, men ømme, kærlige Ord, og
syntes at ville lade sit Hjerte gaa i Stykker af Sorg, — saa kunde man
da se, at hun havde et. Dog turde Ester ikke heller bygge meget paa
disse voldsomme Ømhedsudbrud, — de kunde forsvinde lige saa
brat, som de kom; hun følte sig til Mode, som om hun havde
fremmanet en Aand, men paa Grund af en eller anden Fejl ved
Fremgangsmaaden ikke kunde faa det Magtens Ord at vide, som vilde
have sat hende i Stand til at lede den. Den eneste trygge
Vederkvægelse, hendes Hjerte nød, fik hun, naar Barnet laa stille og
rolig og sov. Da var hun tryg for hende, da kvægedes hendes
ømme, bedrøvede Moderhjerte, idet hun sad Time efter Time
og betragtede hende, indtil Beryl atter slog Øjnene op, — de Øjne,
der saa maaske atter skinnede med det sære uhyggelig spottende
Udtryk.
Hvor snart, — ja, i Virkeligheden forbavsende hurtigt — det
dog kom sig saa vidt fremad med Beryl, at hun var stor nok til
at komme sammen med andre, — om det havde været muligt!
Hvilken Fryd vilde det ikke have været for Ester at have hørt
hendes klare Fuglekvidder-Stemme tone ind imellem et Mylr af
andre Barnestemmer, og at have lagt Mærke til, hvorledes hun
tydeligt kunde skelne sin egen Skats Røst fra alle de andres
i Legekammeraternes brogede Kor. Men ak! — det kunde aldrig
lade sig gøre! Thi fra Fødslen af var Beryl et Udskud af
Menneskeheden, — ogsaa af dens Barneverden. Af det onde var hun
kommen, Synden havde sat hende i Verden, og om Synden bar
hun Vidne, — hvorledes kunde hun dog rettelig færdes imellem
Børn af Folk, der vandrede for Herrens Aasyn! Forunderlig var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
