Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Møje“ — og fordi de, naar som helst det gjaldt
Samvittighedssager, ærligt og frygtløst var rede til at ofre al deres Eje, ja gaa
i Døden med Glæde, — at de derfor ansaa det for Synd at skaffe
sig saa megen Bekvemmelighed, Behagelighed, ja endda Overflod,
som det i al Retskaffenhed var dem muligt, saaledes lærte jo da
f. Eks. heller aldrig den højværdige Hr. Pastor John Wilson, hvis
Ansigt med det snehvide Skæg nu saas tæt bag ved Guvernør
Bellingham, — ja for Resten lidt til den ene Side. Han var inde
paa en overbevisende Redegørelse for, at Pærer og Ferskener
sikkerlig maatte kunne trives i Ny-England, naar de efterhaanden
vænnede sig til Klimaet, og at de røde Vindruer kunde man maaske
faa modne, hvis man plantede dem i Espalier imod Syd. Den
gamle Præst havde henlevet sine første Aar som Barn af den
rige anglikanske Statskirke, og var i Aarenes Løb kommen til at
sætte megen Pris paa alle Haande gode og behagelige Sager af
denne Verdens Goder — selvfølgelig dog i al Uskyldighed; og
hvor barsk han end kunde faa Udseende af at være, naar han stod
paa Prædikestolen, eller naar han offentligt revsede saadanne
Overtrædelser af Guds Lov som f. Eks. Ester Prynnes, viste han
sig personlig, i det daglige Liv, i Besiddelse af saa megen
HJjertelighed og naturlig Velvilje, at han ejede Folks Hengivenhed i
højere Grad end nogen af hans Kolleger.
Bag efter Guvernøren og Pastor Wilson fulgte to andre
Gæster. Den ene var Pastor Arthur Dimmesdale, hvem vore
Læsere vil mindes som den Præst, der kun i ringe Grad og
meget modstræbende deltog i Forhandlingerne med Ester Prynne
hin Dag, da hun stod offentlig til Skamme. Ved Siden af ham gik
den gamle Roger Chillingworth, den udmmærket dygtige Læge, som
nu i nogle Aar havde været bosiddende dér i Byen. Man vidste,
at denne lærde Mand i lige Grad var Læge for og Ven af den unge
Præst, hvis Helbred i den senere Tid havde taget alvorlig Skade
af den alt for vidt drevne, selvopofrende Nidkærhed, som han
udviste i Varetagelsen af sine Kaldspligter.
Guvernøren gik foran de andre op ad Dørtrinene og aabnede
Midterfløjene i det store Buevindue ind til Salen; derved kom han
til at staa Ansigt til Ansigt med lille Beryl. Skyggen fra Gardinet
faldt over Ester Prynne, saa hun til Dels skjultes.
„Men hvad er dog det for én?“ sagde Guvernør Bellingham,
og saa’ forbavset paa den lille luerøde Skikkelse, der stod foran
ham. „Det maa jeg rigtignok sige, — ikke har jeg set Mage,
siden den Gang jeg levede udi Hoffærdigheds Levned hos gamle
Kong Jakob, og agtede det for idel Naade at indbydes til Hoffets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
