Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
Fester og Mummespil; dér plejede der netop at møde op en
Sværm af saadanne Smaatrolde, — endda om Sabbaten; og vi
kaldte dem Babel-Børn, fordi de var den Herre Babels, den
ugudelige Forvirrings Børn. Men hvorledes har saadan en Gæst
kunnet finde Vej ind under mit Tag?“
„Ja, sandelig, det maa man undres over!“ udbrød Pastor
Wilson. „Hvad kan det dog være for en sær lille Fugl med
skarlagenrøde Fjer? Jeg synes nok, jeg har set noget lignende
„hjemme i det gamle Land“, naar Solen skinnede og kastede
sit Lys ind igennem Vinduernes kostelige Glasmalerier og
tegnede gyldne Billeder paa Gulvet. Hør, du lille, — hvem er du,
og hvordan har din Moder kunnet finde paa at maje dig ud paa
saadan en sælsom Vis? Du er da vel et Kristenbarn, vil jeg
haabe? Kan du din Katekismus? Eller er du en af disse slemme
Nisser eller Troldunger, som vi haabede at have ladet blive
tilbage sammen med saa meget andet Tant og Papisteri i vort
letsindige Fædreland ?“
„Jeg er Mors Pige, og jeg hedder Beryl,“ svarede hun.
„Beryl? — „Rubin’, vilde snart passe bedre! — eller „Koral“ !
— eller i det allermindste „Rose Rødhætte“; — saadan som du
skinner,“ — sagde den gamle Præst og strakte sin Haand frem i
et mislykket Forsøg paa at klappe hende paa Kinden. „Men hvor
er saa din Moder henne, din „Mor“, hvis Pige du er? — — aah,
nu ser jeg hende!“ Han brød af, vendte sig om til Guvernør
Bellingham og hviskede: „Det er netop det Barn, vi har forhandlet
om, — og dér staar hendes Mor, Ester Prynne, — stakkels Kone!“
„Nej, virkelig!“ udbrød Guvernøren. „Ja, vi burde vel
egentlig have kunnet sige os selv, at Moderen til saadan et Barn maatte
naturligvis være en — — —. Naa, ja ja — — — hun kommer i
det rette Øjeblik, saa vi kan straks tage os af Sagen.“
Han traadte nu frem i Salen, og hans tre Gæster fulgte efter.
„Ester Prynne!“’ tog han til Orde, og fæstede sit barske Blik
paa Kvinden med det luerøde Bogstav; „Ester Prynne! — der har
været megen Tale om dig i den sidste Tid. Alvorligt har vi
overvejet imellem os, — vi Mænd, hvem Magt og Myndighed er
bleven betroet af Gud Herren! — om vi kan forsvare for vor
Samvittighed at betro en udødelig Sjæl, — og en saadan findes
jo ogsaa i dit Barn dér — om vi kan betro en saadan til et
Menneskes Varetægt, der, som du, har snublet og er falden i Satans
Snarer. Du er hendes Moder efter Kødet, — svar os nu herpaa!
Monne det ikke allersombedst baade dit Barn, timeligt saavel som
evigt, om hun tages ud af din Haand, og sømmeligen klædt, stren-
4+
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
