Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
geligen optugtet, erholder den rette Vejledning baade i Guds
Ord, og hvad der hører denne Verden til. Thi hvad kan du vel
gøre for Barnet i disse Maader?“
„Jeg kan lære min lille Pige alt det, som jeg har lært af dette
Tegn her,“ svarede Ester og pegede paa det røde Mærke.
„Kvinde, — det er jo Tegnet paa din Skændsel,’“ svarede
han strengt. „Just paa Grund af den Syndsbesmittelse, som
Bogstavet dér antyder, — just derfor er det, at vi vil overgive dit
Barn i andre Hænder.“
Ester blegnede, men svarede roligt: „Alligevel — dette Mærke
har lært mig, — og lærer mig daglig, — endog nu i denne Stund,
— Sandheder, som maaske kan gøre mit Barn klogere og bedre,
— ihvorvel de i intet Mon kan baade mig selv.“
„Vi vil ikke dømme overilet,“ sagde Bellingham; „nøje vil vi
undersøge Sagen, før vi handler. — Velærværdige Hr. Pastor
Wilson, vil De være saa god at overhøre Beryl dér og prøve, om
hun besidder saadan Kristendomskundskab, som et Barn i hendes
Alder rettelig bør have.“
Den gamle Præst satte sig i en Lænestol og vilde tage lille
Beryl op paa sit Skød. Men hun var ikke vant til, at andre end
hendes Moder rørte ved hende eller kælede for hende, og i ét
Øjeblik smuttede hun ud igennem det aabne Vindue og blev
staaende dér paa det øverste Trin, — hun lignede akkurat en vild,
tropisk Fugl i kosteligt Fjerskrud, der var lige paa Nippet til at
svinge sig højt op i Luften. Pastor Wilson blev meget forbavset
herover, thi han var en rigtig god, gammel, barnekær Bedstefar.
Men ikke desto mindre prøvede han paa at gaa videre i
Katekisationen.
,„Naa, altsaa, lille Beryl — sagde han med megen Værdighed,
„lad mig nu se, at du er en pæn lille opmærksom Pige, der hører
godt efter, saa at du engang kan blive en ægte Beryl for Herren,
„en dejlig Ædelsten“, der kan „skinne i Herrens Krone“ som en
af „Morgenens Stjerner“ — — — altsaa, min lille Pige, kan du
nu fortælle mig: hvem har skabt dig?“
Beryl vidste saa udmærket godt, hvem der havde skabt hende,
for Ester havde selv levet et fromt Barndomsliv; og kort efter hin
Dag, da hun havde talt med Barnet om, at hun havde en Fader,
som var i Himlen, havde hun derfor begyndt at vejlede hende
i det Sandhedens Evangelium, som selv det mest enfoldige lille
Barnehjerte er saa modtageligt for. Og uagtet Beryl kun var sine
tre Aar gammel, og aldrig havde set en Lærebog, var hun dog
naaet saa vidt i Kristendomskundskab, at hun kunde have klaret sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
