Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
faldt Guvernøren ham i Talen. „Vær saa god at forklare dette
noget tydeligere!“
„Ja, — dette Moderforhold maa være helligt,“ — vedblev
Præsten, det maa være det. Thi ellers vilde det jo være det samme
som at sige, at vor himmelske Fader, „Han som har skabt Himmel
og Jord, med samt alt, hvad dér lever og aander“, — at Han
skulde lade Synden uænset, og ikke sætte Skel imellem kødelig
Lyst og helligt Ægteskab! Dette Barn af en syndefuld Fader og
en Moder stedt i Skam, er ogsaa skabt af den levende Gud, og
sendt fra Ham for paa mangfoldig Vis at gøre Hans Gerning i
hendes Hjerte, denne Moders, der her saa indtrængende og saa
heftig bevæget i Aanden kræver sin Ret til at beholde det. Det
blev sendt hende, for at det skulde blive hende en Velsignelse,
— hendes Livs den eneste! Men det blev sikkert ogsaa, som hun
selv udtalte før, sendt hende som en Straf, — som Profeten siger:
„en uafladelig Kummer, der aldrig ophører, en svar Nød ogi
Hjertens Kvide, som ingenlunde aflades“. Har hun ikke selv
vist os, at saalunde er hendes Tanker, idet hun har iført det
stakkels Barn denne Klædedragt, der uundgaaeligt maa drage os i
Minde det sviende Syndens Tegn paa hendes Barm.“
„Det tykkes mig godt at høre dette!“ faldt den gode Pastor
Wilson ham i Talen. „Og jeg, som var bange for, at Konen ikke
mente andet eller bedre med det end at gøre sit Barn til en
Gøglertøs!
„Jo, tværtimod, hun mener noget ganske andét dermed,“
sagde Pastor Dimmesdale. „Tro mig, — hun indser til fulde,
hvilken underfuld Naade, Gud har bevist hende ved at skænke
hende dette Barn. Hun forstaar rettelig, at Guds Hensigt hermed
først og fremmest er denne at holde hendes Sjæl i Live, og
bevare hende fra Syndens endnu dybere Afgrunde, som Satan ellers
monne have søgt at styrte hende ud i! Derfor er det godt for
denne arme, syndige Kvinde, at et Menneskebarn med en
udødelig Sjæl, et lille Menneskehjerte, der engang skal rumme evig
Fryd eller evig Smerte, — er bleven betroet til hendes Omsorg,
for at hun kan lede det ind paa Retfærdigheds Vej, for at det
kan paaminde hende til daglig Anger og Bod, og for at det kan lære
hende — ja, som Guds dyre Pant derpaa! — at saa sandt hun vil
føre sit Barn til Gud, saa sandt vil ogsaa Barnet føre hende
didhen! Hvor meget lykkeligere i denne Henseende er den syndige
Moder dog ikke fremfor den syndige Fader! For Ester Prynnes
Skyld, og ikke mindre for Barnets Skyld, siger jeg da nu: „hvad
Gud har sammenføjet, det maa vi ikke adskille.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
