Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
„Sandelig, du taler bevægede Ord ud af dit Hjertes Dyb, min
kære Ven!“ sagde Roger Chillingworth.
„Ja, og det var vægtige Ord, disse som min unge Broder i
Herren nys udtalte,“ — tilføjede Pastor Wilson. „Hvad mener I,
højvelbaarne Hr. Bellingham, har han ikke talt den stakkels Kones
Sag goutr“
„Jo, sandelig, det har han,“ svarede Guvernøren, „0g han har
paapeget saadanne betydningsfulde Momenter i Sagen, at vi vil
lade den bero indtil videre, — dog selvfølgelig ikkun under
Forudsætning af, at Konen ikke ydermere vækker Forargelse. Men
der maa under alle Omstændigheder drages tilbørlig Omsorg for,
at Barnet regelmæssigt stedes til Overhøring i
Kristendomskundskab, enten hos Jer eller hos Pastor Dimmesdale, og endvidere
maa Menighedsraadet — naar den Tid kommer, da Pigen er stor
nok dertil — føre Tilsyn med hendes Skolegang og Kirkegang.“
Da den unge Præst havde endt sin Tale, havde han trukket sig
nogle Skridt tilbage fra de andre og stod nu henne ved Vinduet.
Hans Ansigt var til Dels skjult i Folderne af det svære Forhæng;
men Skyggen, som Sollyset kastede paa Gulvet, viste, at hans
Legeme endnu sitrede af den stærke Sindsbevægelse, som havde
været saa kendelig, da han talte.
Beryl, — den ellers saa viltre, uregerlige lille Drilletrold
Beryl! — listede sig stille hen til ham, tog hans ene Haand imellem
begge sine Hænder og lagde sin Kind ind til den, — et Kærtegn
saa ømt og tillige saa beskedent, at Ester, da hun saa“ det, maatte
spørge sig selv: „Er det virkelig min lille Beryl.““ Og dog vidste
hun i Grunden godt, at Beryl havde et kærligt Hjerte, men
hidindtil havde Barnet næsten kun ladet det ytre sig i ubeherskede
Stemningsudbrud; og næppe nogen Sinde havde hun givet det til
Kende paa en saa blid og inderlig Maade som nu. Præsten vendte
sig om, klappede Barnets Hoved, betænkte sig et Øjeblik, men
bøjede sig da ned og kyssede hende paa Panden. Lille Beryl fandt
nu straks tilbage til sit gamle Sind; hun gav sig til at le og fløj
af Sted gennem Salen, saa at gode gamle Pastor Wilson udtalte
sin Tvivl om, hvorvidt hendes Fødder virkelig rørte ved Gulvet.
„Det er næsten, som om der var noget Trolddom i den lille
Tøs,“ sagde han, henvendt til Pastor Dimmesdale, „;hun behøver
saa vist ikke at laane en gammel Kællings Kosteskaft for at kunne
flyve af Sted.“
„Ja, det er et besynderligt Barn,“ bemærkede Roger
Chillingworth. „Hvad hun har efter sin Moder, er det nemt nok at se.
Men hvad mener I, mine Herrer, monne ikke en Filosof og Men-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
