Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57,
neskekender være i Stand til saaledes at granske Barnets Karak-“
terpræg og Anlæg, og skelne imellem hver enkelt Del af hendes
Natur, — at han saa nogenlunde vilde kunne gætte sig til, hvem
hendes Fader vel kan være?“
„Jamen, det vilde være syndigt i en saadan Sag at lade sig lede
af verdslig Vidskab,“ — svarede Pastor Wilson. „Bedre er det
at raadspørge Gud under Bøn og Faste. Og allerbedst turde vel
dette være, at lade det, som er i Løndom, forblive udi Løndom,
indtil den Dag oprinder, da Gud vil lade det lønlige blive vitterligt.
Paa den Maade har ethvert Guds Barn Ret og Pligt til at vise
det stakkels faderløse Barn en ret Faderkærlighed.“
Sagen angaaende Beryl fik saaledes en tilfredsstillende
Løsning, og Ester forlod Guvernørboligen sammen med sin Datter.
Det fortælles fra sikker Kilde, at just som de to gik ned ad
Trappen, blev et Kammervindue lukket op, og Guvernørens galsindede
Søster, Missis Hibbins — som et Par Aar senere blev hængt for
Trolddom — stak Hovedet ud i Solskinnet.
„Hør lidt, Ester,“ sagde hun, og hendes Ansigt saa“ saa
uhyggeligt ud, at det var, ligesom om der lagde sig en mørk Skygge
over det ellers saa straalende Hus. „Har du ikke Lyst til at
komme med i Nat? Vi bliver et lystigt Selskab derude i Skoven,
og jeg har saa omtrent lovet den Slemme, at den kønne Ester
Prynne kommer med.“
„Jeg maa bede Dem sige til ham, at han maa have mig
undskyldt,“ svarede Ester og smilte sejrsstolt. „Jeg maa kønt blive
hjemme og passe paa min lille Beryl. “Havde de taget hende fra
mig, saa skulde jeg gerne have gaaet med dig derud og skrevet
mit Navn i den Ondes Bog, — ja, og det endda med mit eget
Blod.“
„ÅAah, — vi ser dig saamænd nok derude med det første,“
sagde Heksen vredt og trak Hovedet til sig.
Alt her møder vi et Eksempel paa, at den unge Præst havde
Ret, naar han sagde, at man maa ikke skille en falden Kvinde
fra det Barn, der er bleven til som en Følge af hendes Synd. Thi
alt nu — saa snart — viste det sig, at Barnet frelste Moderen
fra at gaa til Bunds.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
