Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
X.
Lægen og Patienten.
Gamle Roger Chillingworth havde gaaet sin Gang igennem
Livet med rolige Skridt og et godmodigt Sind; han havde ganske
vist ikke vist sig som nogen varmhjertet, kærlig Mand, men dog
som en hæderlig og retskaffen Mand i al sin Færd udadtil. Han
havde — det mente han da selv — givet sig til at undersøge
Sagen angaaende Esters Elskovsbrøde med streng, upartisk
Retsindighed som en Dommer, der kun søger at udfinde Sandheden,
— ret som Spørgsmaalet kun drejede sig om noget fuldstændig
upersonligt, som f. Eks. Linierne og Talcifrene i en geometrisk
Opgave — og ikke om Menneskehjerters dybeste Attraa og om
Uret, øvet imod ham selv.
Men efterhaanden betoges han ret som af en frygtelig
Trolddomsmagt, — der underlagde sig ham vildt og ubehersket, —
magtstjal ham som med en ubønhørlig Skæbnes isnende rolige
Vælde, — hvis Træl han maatte forblive, indtil han havde øvet
det, der skulde øves ved ham. Han gravede og gravede i den
ulykkelige Præsts Hjerte ligesom en Guldgraver, der er ude for
at finde Guld, — eller man kunde maaske snarere sige: ligesom
en Graver, der skænder en Grav, fordi han tror, han skal finde
et Klenodie liggende paa den dødes Bryst, — men vel ikkun
finder Død og Forkrænkelighed. Ak, vé hver syndig Menneskesjæl,
— hvis Id staar til at søge, — hvad han søgte, — og finder, hvad
han fandt!
Han tænkte saaledes i sit Hjerte: „Denne Præst anses for
at være en renhjertet Mand, — og han er det; — og for en
ideel Natur med et rigt Aandslivs Kildevæld sprudlende i
Hjertedybet, — ogsaa dette er han. Men han har tillige fra sin
Fader eller sin Moder arvet Anlæg til et meget stærkt Driftsliv,
— lad os grave lidt dybere ned i hans Sjæl og se, hvor dette har
ført ham hen.“
Længe, længe gravede og forskede han, og herligt Guld,
lødigere og kosteligere end al Verdens, fandt han derinde: ædel
Id for Menneskers Vel, inderlig Kærlighed til hvert bævende
lille Menneskehjerte, Renheds Attraa, Gudsfrygt i Aand og
Sandhed; — men alt dette gjaldt intet for den gamle Mand, —
mismodig maatte han begynde sin Spejderfærd paa ny. Han sneg sig
frem saa listelig, saa lette var hans Fjed, saa varagtigt hans Blik
som en Tyvs, der smyger sig ind i Værelset, hvor en Mand ligger
5t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
