Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
vaagen, eller kun halvt i.Slummer, — for at stjæle det Klenodie,
han gemmer som sin dyreste Skat. Trods al beregnende
Forsigtighed kunde det dog ske, at Gulvet knirkede, eller at hans Klæder
kom til at gøre Støj, eller at han kom for nær, saa at Skyggen faldt
paa hans ulykkelige Offer. Hvilket med andre Ord vil sige, at
Pastor Dimmesdale, hvis fintmærkende Nerver stundom virkede
som en Slags Instinkt, en Slags Intuition, om man vil, havde en
uklar Fornemmelse af, at der var noget fjendtligt nær ham, noget,
som var farligt for hans Hjertefred.
Men ogsaa Roger Chillingworth ejede en fin, instinktiv
Forstaaelse, og i samme Øjeblik, som han mærkede, at den unge
Mands Øjne hvilte paa ham med et utrygt mistroisk Udtryk, blev
han straks igen den omhyggelige, hensynsfulde Læge, som kun
havde de ædleste Hensigter og mindst af alt vilde trænge sig paa.
Pastor Dimmesdale vilde vel nok have faaet en klarere
Forstaaelse af dette Menneskes Karakter, hvis ikke den
ejendommelige, sygelige Mistænksomhed overfor alle Mennesker, som saa
let griber forpinte Hjerter, havde blændet hans Øjne. Der var
ingen, hvem han havde rigtig Tillid til som Ven; derfor var han
heller ikke i Stand til at se, hvem der virkelig var hans Fjende.
Følgelig fortsatte han sin fortrolige Omgang med den gamle Læge,
modtog ham daglig i sit Studereværelse og besøgte ham jævnlig
i hans Laboratorium, hvor det var ham en vis Adspredelse at
iagttage den Fremgangsmaade, hvorved Lægen udvandt kraftige
Medikamenter af alskens Urter og Rødder.
Saaledes sad han en Dag støttende Panden imod sin Haand
og med Albuen hvilende i Karmen af det aabne Vindue, der
vendte ud mod Kirkegaarden og talte med Roger Chillingworth,
medens denne var i Færd med at undersøge en Bunke grimme
Urter.
„Hvor har De plukket disse Planter dér med de mørke,
nedhængende Blade, kære Doktor?“ spurgte han; og han rettede sit
Blik hen imod dem, men saa underligt paa skraa, — thi Præsten
havde i den senere Tid faaet den Vane, at han ikke gerne saa’ lige
hen paa noget eller nogen.
„Jeg har plukket dem her lige overfor paa Kirkegaarden,“
svarede Lægen og vedblev med sit Arbejde; „jeg kender dem
ellers ikke; jeg fandt dem paa en Grav, der hverken havde
Gravsten eller noget andet Mindesmærke for den afdøde; — disse
stygge Planter synes at være det eneste, der har taget sig paa
at bevare hans Minde. De er voksede op af hans Hjerte og
betegner vel sagtens en eller anden gruelig Løndom, som blev lagt i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
