Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
Mund, dog passede han altid paa, at Pastor Dimmesdale ikke
saa“ dette.
„Det er et meget sjældent Tilfælde,“ sagde han til sig selv,
„jeg maa absolut til Bunds i det; den Mand er et forunderligt
Eksempel paa, hvorledes Sjælen indvirker paa Legemet; om det
saa blot var for Videnskabens Skyld, maa jeg have den Sag nøje
undersøgt.“
Ikke længe efter det ovenfor skildrede Optrin hændte det en
Dag ved Middagstid, at Pastor Dimmesdale uforvarende faldt i
en dyb Søvn, just som han sad i sin Stol med en stor Bog
opslaaet foran sig. Det maa have været et Værk af meget
søvndyssende Beskaffenhed. Og saa meget mærkeligere maatte
Præstens dybe Søvn forekomme én, som han ellers hørte til dem,
hvis Søvn er saa utryg og saa let at skræmme bort som en lille
Fugl, der hopper om fra Gren til Gren.
Nu var han imidlertid hensunken i saa dyb en Dvale, at han
ikke engang rørte sig i sin Stol, da gamle Roger Chillingworth
med sine sædvanlige Trin traadte ind i Stuen. Lægen gik lige
hen til sin Patient, lagde sin Haand paa hans Bryst og tog
Klæderne til Side, saa den unge Mands Bryst, som hidtil altid havde
været skjult, ogsaa for Lægen, nu blev blottet. I dette Øjeblik
gav det et Sæt i Pastor Dimmesdale, og han rørte sig svagt; et
lille Øjeblik efter vendte Lægen sig om og gik.
Men vildt var hans Blik, vildt af Undren, af Glæde og af
Gru. En djævelsk Fryd, der var alt for vældig frembrusende til
alene at kunne finde Udtryk i hans Øjne og Ansigtstræk, dirrede
igennem hele hans hæslige Skikkelse og betog ham saa voldsomt,
at han endog gav sig til at strække Armene op imod Loftet og
stampe i Gulvet. Om noget Menneske havde set Roger
Chillingworths jublende Henrykkelse i dette Øjeblik, saa vilde han have
følt det samme, som om han havde været Vidne til Satans
djævelske Fryd, naar en dyrekøbt Menneskesjæl gaar evigt fortabt.
Kun den Forskel var der, at i Lægens djævelske Fryd var
indblandet et Træk af Undren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
