Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
Fjeder kendte Lægen saare vel. Vilde han have ham til at fare
sammen af Gru, — han kunde det, i samme Øjeblik han vilde det!
Han behøvede blot at svinge sin Tryllestav, og straks vilde der
vise sig en Rædselens Aand, ja, ikke én alene, men mange, —
Dødens Uaand, Skændselens, Fornedrelsens Uaander, — og alle
vilde de flokkes om Præsten og pege paa hans Bryst.
Alt dette blev gennemført med en saa vidunderlig Snedighed
og lav Behændighed, at skønt Præsten havde en uklar
Fornemmelse af, at der var noget ondt, som stadig lurede paa ham, kunde
han dog aldrig komme til Klarhed over, hvad det virkelig var.
Han kunde med Tvivl, med Frygt, ja, til Tider med Gru og bittert
Had betragte den gamle Læges hæslige Skikkelse, hans Miner og
Bevægelser, hans Gang, hans isgraa Skæg, — ja, de allermindste
Bagateller ham vedrørende, lige til Snittet paa hans Klæder; —
alt opvakte det en Væmmelse i den unge Præsts Sind. Det var
et sikkert Tegn paa, at hans Hjerte rummede en dybere Uvilje
mod den gamle Mand, end han egentlig vilde indrømme for sig
selv. Men da det var umuligt for ham at give sig selv nogen
som helst Grunde for denne dybe Afsky og Mistillid, besluttede
han at finde al Skylden hertil udelukkende hos sig selv. Han
gik alvorlig i Rette med sig selv for sit stygge Sindelag imod
Roger Chillingworth, og i Stedet for at undersøge, hvad
Grunden til dette vel kunde være, gjorde han sig al Flid for at
overvinde det. Dette var ham ganske vist umuligt, men ikke desto
mindre følte han sig i sin Samvittighed forpligtet til at vedblive
at omgaas den gamle Mand fortroligt som før; og derved gav
han atter og atter Roger Chillingworth Lejlighed til at forfølge den
Plan, som dette arme, ulykkelige Menneske havde sat al sin Id
ind paa. Ja! — et armt, ulykkeligt, fortabt Menneske var den
gamle Læge; end større var dog hans Elendighed end den, som
han med djævelsk Snedighed beredte sit Offer!
Medens Pastor Dimmesdale saaledes led af legemlig Sygdom,
medens han Sjæl led saart og Dag for Dag martredes af den
Løndom, som den gemte, — og medens han hjælpeløst var prisgiven
sin Dødsfjendes skumle Rænker, havde han i sit hellige Kald
vundet sig en vidt udbredt og varm Folkeyndest; — og denne
vandt han for en meget væsentlig Del igennem sin Sorg. Den
Brodd, som daglig stak i hans Hjerte, den Kval, som daglig
knugede hans Sjæl, havde dog ogsaa den Virkning, at hans Aandsliv,
hans menneskelige Forstaaelse, hans Samfølelse med andre og
hans Evne til at gøre andre delagtige i, hvad der rørte sig i ham
selv, — at alt dette blev holdt vaagent, blev inderliggjort og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
