Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
lysende, at hans sjælelige Styrke saa at sige var brudt. Medens
“hans øvrige Aandsevner havde bevaret deres forrige Styrke, ja,
maaske endog havde naaet et sygeligt Overmaal af energisk
Kraftanspændelse, var derimod hans moralske Styrke saa
ganske brudt, at han i Virkeligheden var hjælpeløs som et Barn.
Med det Kendskab, som Ester havde til Omstændigheder, der
var skjult for alle andre, maatte det være hende ganske
utvivlsomt, at foruden Samvittighedsnaget var der noget andet, noget
nyt, der gjorde sig gældende. Hun forstod, at der blev øvet en
frygtelig Udaad imod den ulykkelige unge Mand, en Udaad, der
ikke alene var skæbnesvanger for hans Velfærd og Helbred, men
som ogsaa maatte befrygtes inden ret længe at ville dræbe hans
Sjæl. Hun mindedes, hvad denne arme, syndige Mand engang
havde været, og hendes Sjæl krympede sig ved Tanken om hans
bævende Rædsel, da han anraabte hende, — hende, et Udskud af
Samfundet! — om Hjælp imod den Mand, som han
instinktmæssig begreb var hans Dødsfjende. Men saa havde han ogsaa
Krav paa hendes Hjælp; og hun vilde gøre det yderste for at staa
ham bi. Og hun følte, at der paahvilte hende et Ansvar
med Hensyn til Præsten; hun skyldte ham mere, end hun skyldte
noget andet Menneske i hele den vide Verden. De Baand,
som knyttede hende til den øvrige Del af Menneskeheden, var
alle bristede; men, — Præsten og hun var sammenknyttede ved
en fælles Brødes Jernlænke, som hverken hun eller han evnede
at bryde. Som alle andre Baand her i Verden medførte den
Forpligtelser, og Ester ønskede ikke at svigte sine. Ester Prynnes
Stilling i Nybygden var nu ikke ganske den samme som i
Begyndelsen af hendes Skændselstid. Aar efter Aar var kommet og
gaaet, og lille Beryl var nu syv Aar gammel. Esters Skikkelse
med det luerøde Bogstav flammende mellem Guldbroderierne
paa hendes Bryst var efterhaanden blevet Folk et gammelkendt
og tilvant Skue; ja, man kan næsten sige, at Ester Prynne havde
efterhaanden erhvervet sig et vist, bestemt afgrænset Maal af
Anseelse; saadan som det gerne sker, naar et Menneske har sin
ejendommelige, fra alle andre forskellige, Stilling i et Samfund
og aldrig nogen Sinde blander sig ind i hverken offentlige eller
private Sager, hvoraf der kunde fremspire Uvilje. Det tjener
til Ros for den menneskelige Natur, at den vil hellere elske end
hade, undtagen naar Egenkærligheden direkte bliver ramt. Ja, om
det saa er Had, vil selv dette ganske gradevis og stilfærdigt blive
forvandlet til Kærlighed, medmindre denne Forvandling
forhindres derved, at den oprindeligt fjendtlige Følelse idelig ægges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
