- Project Runeberg -  Det flammende Bogstav /
96

(1910) Author: Nathaniel Hawthorne
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

96

Sammensætning end mere fast. Af den sidst beskrevne Art blev
Esters Udvikling. Al den skønne, friske Vaarpragt og Ynde,
som Esters Hjerte forhen prydedes af, og som passede saa vel
sammen med hendes sjældne Skønhed, — var visnet som det
lysegrønne Løv i en eneste Frostnat om Vaaren, saa at det, der nu var
bleven tilbage, var en underlig nøgen Karakter, i hvilken der
visselig intet, forsætligt ondt eller ukærligt Træk fandtes, men
som var fattig, ja saa fuldstændig plyndret for alle Illusioner og
fremmed for det lettere Stemningsliv, som knytter sig til disse.
Hendes Ydre var ogsaa undergaaet en stor Forandring. Noget
skyldtes dette vel den gennemførte Tarvelighed; noget ogsaa den
Ro og ensformige Stilfærdighed, der prægede hendes Gang og
Væsen. Hendes fyldige, skønne Haar saas nu aldrig; enten var
det blevet klippet kort af, eller det skjultes under den Kyse, hun
altid bar paa sit Hoved. I det hele taget syntes Esters Ydre at
ville sige til enhver Mand: „Her er intet af alt det, som Elskov
attraar!“

I tilsvarende Grad som Esters Følelsesliv blev trængt
tilbage, gjorde hendes Tankeliv sig mere og mere gældende. Hun
stod alene i Verden — alene med sin lille Beryl, og hun gjorde
sig intet Haab om nogen Sinde at genvinde en Stilling blandt
Mennesker. Saaledes blev hendes egne Tanker mere og mere
en lille Verden for sig selv, — en Verden, som hun og Barnet
ikke delte med andre. Verdens Lov var ikke en Lov, der kunde
byde over hendes Tanker. Hun levede i en Tidsalder, i hvilken
den menneskelige Fornuft havde begyndt at bruge sin nylig
vundne Frihed; Krigere havde overvundet Adelsmænd og
Konger, og end kækkere Mænd end Krigerne havde ført Kamp imod
og vundet Sejr over hele det gamle System af Fordomme,
hvortil saa mange af de tidligere Grundsætninger var knyttede.
Noget af denne nye Tidsalders Aand levede i Ester Prynne. Hendes
Udvikling var i disse syv Aar i stedse stigende Grad præget af en
Tankens Frihed, som vel paa den Tid var almindelig nok i Europa,
men som de første Nybyggere hinsides Atlanterhavet vilde have
anset for en endnu forfærdeligere Synd, end den, som det
flammende Bogstav hentydede til. Men Ester delte ikke sit Tankeliv
med nogen; hun levede i sin lille, ensomme Hytte ved
Strandbredden; og de Tanker, som dér besøgte hende, kunde ingen
Forargelse vække, fordi intet menneskeligt Øje kunde se dem.

Det er ganske ejendommeligt at lægge Mærke til, hvorledes de
Mennesker, som tænker dristigst, og mest individuelt, ofte med
fuldkommen Ro indordner sig under Samfundets ydre Former

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jun 19 14:11:37 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hnbogstav/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free