Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
købt den Pleje, som jeg har ødslet paa den elendige Præst. Hvis
ikke jeg havde behandlet ham, vilde hans Sjæl have fortæret sig
selv med alle de Pinsler, han lider, og det i Løbet af næppe to
Aar siden den Gang, da du og han syndede sammen. Hans
Karakter mangler ganske den Styrke, der skulde til for at bære
den Byrde, som du har baaret; — han kunde saa vist ikke have
baaret det luerøde Bogstav. Aah, hvis jeg vilde, kunde jeg
fortælle dig noget, som jeg véd om den Ting, — naa, men —! hvad
jeg vilde sige, var dette: jeg har gjort for ham alt, hvad
menneskelig Magt formaar. At han overhovedet kan trække Vejret
endnu og krybe omkring paa Jorden, det kan han ene og alene
takke mig for.“
„Ak, var han blot død straks dengang, — mangfoldig bedre
havde det været for ham!“ udbrød Ester.
„Ja, dér sagde du ret,’ raabte den gamle Roger
Chillingworth, og Helvedesilden fra hans Sjæl glødede uhyggeligt i hans
Øjne. „Det havde være bedre for ham, om han var død straks
dengang; thi aldrig har noget Menneske lidt, hvad han har
maattet lide, og det endda i sin Dødsfjendes Paasyn. Han har
længe haft en instinktiv Fornemmelse af, at der over ham rugede
et Menneskes Vilje og Attraa til at bringe ham Forbandelse paa
Forbandelse. Han er sig bevidst, at en Fjendehaand river og
slider i hans Hjerterødder, og at der altid er én, som med
nyfigne Blikke søger efter det onde i hans Sjæl og finder det, ihvor
godt det end er dulgt. Han véd ikke, at den Haand og de Øjne
hører mig til; overtroisk som sine Kaldsfæller bilder han sig
ind, at han er bleven givet i Djævelens Vold for at martres med
frygtelige Drømme og Tanker om evig Fortabelse, — for at pines
uafladelig med Samvittighedsnag og haabløs Fortvivlelse som en
Forsmag paa det, som venter ham hinsides Graven. Ja, sandelig,
han tager ikke fejl; en Djævel er ham nær og har været det
længe; en Djævel, hvis eneste Opgave er at forgifte hans Sjæl
og saaledes at nyde sin Hævn. Denne Djævel, — det er mig!
Engang for længe siden var jeg et Menneske og ejede et
Menneskehjerte; men nu er jeg helt en Djævel og lever udelukkende
for at volde ham uafladelig Kval!“
Medens den gamle Mand udtalte disse Ord, løftede han sine
Hænder i Vejret, og der stod Rædsel afmalt i hans Øjne; det
var, som om han havde faaet Øje paa en rædselsfuld satanisk
Skikkelse, hvem han ikke kunde genkende, — og denne
Skikkelse var i Virkeligheden hans eget Billede, afspejlet i hans
Ord. Det hænder stundom et Menneske, — men med Aars Mel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
