Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
lemrum og maaske kun faa Gange i Løbet af et helt Liv, — at
det i et eneste Nu ser sig selv, sit eget sande Jeg, den inderste
sjælelige Kerne i dets Personlighed. Ulykkelig den, der da maa
ræddes, som den gamle Roger Chillingworth ræddedes! Thi han
havde sikkert aldrig før set sig selv eller noget andet Væsen
med Menneskenavn se saaledes ud. —
Ester lagde Mærke til den gamle Mands Blik og sagde: „Men
har du da ikke pint ham nok nu? Har han ikke betalt fuldt ud
den Gæld, han skyldte dig?“
„Nej, tværtimod, han har kun faaet Gælden til at vokse,“
svarede Lægen. Og Gløden i hans Øjne sluktes, saa det skumle
Mørke lagde sig atter tungt over ham. „Ester, husker du mig
for ni Aar siden? Allerede dengang var jeg i Livets Efteraar;
alle mine Dage havde været anvendte til alvorligt, flittigt
Studium; jeg havde levet tankerige, rolige Aar, havde nidkært
arbejdet for at udvide mine Kundskaber og ogsaa nidkært
for at gavne mine Medmennesker, — om end vel dette
sidste for mig kun var det mindre væsentlige. Ingen kan have
levet et mere fredeligt og brødefrit Liv, end mit var, og faa
Mennesker havde indtil da bevist Menneskeheden saa store
Tjenester, som jeg havde. Husker du det, Ester? Du syntes maaske,
jeg var kold, men jeg var dog alligevel en Mand, der havde
Omsorg for andre og krævede lidet for mig selv; jeg var venlig, ærlig
og retfærdig; og var jeg end ikke nogen kærlig Natur, saa var jeg
i alt Fald trofast. Er det ikke sandt? Var jeg ikke dengang en
saadan Mand?“
„Jo, du var en saadan Mand, og maaske bedre endda,“ sagde
Ester.
„Og hvad er jeg nu?“ spurgte han og saa“ hende ind i
Ansigtet, medens al hans Hjertes Ondskab stod skrevet i hans
Træk. ,Jeg har allerede sagt dig, hvad jeg er. En Djævel! og
hvem har gjort mig til det?“
„Det har jeg,“ udbrød Ester gysende; „det har jeg fuldt saa
meget som han; men hvorfor har du da ikke hævnet dig paa
mig?“
„Dig har jeg overladt til det luerøde Skændselsmærke,“
svarede Roger Chillingworth; „hvis det ikke har hævnet mig,
kan jeg ikke gøre det;“ og med et ondt Smil lagde han sin
Finger paa det.
„Det har hævnet dig,“ svarede Ester Prynne.
„Det tænkte jeg nok, at det vilde gøre,“ sagde Lægen. „Men
hvad er det saa, du vil mig angaaende Præsten?“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
