Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
„Jeg maa aabenbare ham Sagens Sammenhæng, altsaa ogsaa
din Hemmelighed,“ svarede Ester bestemt. „Han maa se dig i
dit sande Lys. Hvad Følgen deraf bliver, véd jeg ikke; men den
Fortrolighedsgæld, som jeg længe har skyldt ham, — jeg, som
er blevet hans Ulykke og Ødelæggelse, den Gæld skal omsider
blive betalt. Du har ham i din Magt for saa vidt, som du kan
nedbryde hans Ære og hans Stilling, ja, maaske ogsaa kan volde
hans Død, om din Hu staar dertil. Og ikke heller kan jeg —
hvem det røde Skamtegn har optugtet til Sandhed, om saa Hjertet
krymper sig nok saa haardt derved — ikke heller kan jeg se,
hvad Glæde han kunde have af længere at leve et saa grufuldt
Liv uden Maal og Med; saa jeg skal ikke nedværdige mig til at
anraabe dig om Barmhjertighed for ham. Gør med ham, som du
vil! Der kan aldrig blive noget godt for ham, ej heller for mig,
ej heller for dig; og for lille Beryl bliver der heller aldrig nogen
Lykke i Verden! Det er haabløst alt sammen! Der er ingen Vej
ud af dette frygtelige Uføre.“
Der var noget ophøjet over Ester og over den Fortvivlelse,
som hun udtalte. Roger Chillingworth kunde ikke undertrykke en
Følelse af Beundring, og han sagde: „Jeg er nær ved at ynke dig,
Ester; der var Stof i dig til noget stort. Maaske, hvis du
tidligere i dit Liv havde mødt en Kærlighed, der var bedre end min,
— ja, maaske al denne Ulykke saa ikke var sket. Jeg ynkes over
dig for det gode, som var i din Natur, men som nu er bleven
ødet.““
„Jeg ynkes ogsaa over dig,“ svarede Ester; „jeg ynkes over
dig, fordi dit Had har forandret dig fra en klog og retfærdig Mand
til en Djævel. O, vil du dog ikke endnu, mens Tid er, udrense
det af din Sjæl, og atter blive et Menneske, om ikke for hans
Skyld, saa for din egen. Tilgiv! Og overlad det til Gud, om han
ydermere skal straffes. Jeg sagde før, at der kunde aldrig blive
noget godt, hverken for ham, for dig eller for mig, — og dog —
jo! der kunde endnu times dig noget godt, — dig alene; thi du har
lidt den dybeste Uret, og du har det i din Magt at tilgive, om du vil.
Lad ikke denne din herlige Forrettighed ubenyttet!“
„Ti stille, Ester, ti stille!“ svarede den gamle Mand mørkt
og barsk. „Jeg har det ikke i min Magt at tilgive, saaledes som
du mener. Min gamle, længst forglemte Tro vender tilbage til
mig, og den giver mig Forklaring paa al vor Færd og al vor Vé.
Da du gjorde det første Skridt ind paa Syndens Vej, lagde du
det første Frø, hvoraf alt dette onde er vokset op. Men alt, hvad
der siden hin Stund er sket, beror paa den haarde, tunge, ubøn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
