Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
„Hvad enten det saa er Synd eller ej, saa hader jeg det
Menneske!“ udbrød Ester Prynne bittert, idet hun stod og saa’
efter ham.
Hun bebrejdede sig selv denne Følelse, men hun kunde ikke
faa Bugt med den. Hun prøvede derpaa, men kom saa til at tænke
paa de længst forsvundne Dage ovre i det fjerne Land; hun
mindedes, hvorledes han ved Aftenstid plejede at komme ind fra
sit afsides beliggende Studereværelse og sætte sig hos hende
ved Arneilden for ligesom at bade sig i den Lysglans, der udgik
fra hans unge, smukke Hustrus Smil. Han sagde, at det trængte
han til, for at han kunde faa tøet op al den isnende Kulde, som de
mange ensomme Timer fyldte i hans Hjerte, mens han sad
derinde, bøjet over Bøgerne. Hun kunde nu slet ikke forstaa,
hvorledes hun havde kunnet lade sig overtale til at ægte ham; hun syntes,
at det var hendes største Brøde, at hun nogen Sinde havde taalt
og gengældt hans lunkne Ægtemandskærlighed. Og det mente
hun nu, at Roger Chillingworth havde øvet en usseligere Færd
imod hende, end hun og Præsten havde øvet imod ham. Thi han,
den gamle, erfarne Mand, der kendte Verden og kendte
Menneskene, — han havde paa et Tidspunkt, da hendes Hjerte ikke
havde bedre Forstand, overtalt hende til at knytte sin vaarfriske
Ungdom til hans Alderdom.
„Ja, jeg hader ham,“ gentog hun, endnu mere bittert end før;
„han har bedraget mig; han har visselig forsyndet sig svarere
imod mig, end jeg imod ham.“
Hun kaldte nu paa sin lille Pige: „Beryl, lille Beryl, hvor er
du?“ Beryl havde ikke savnet Morskab, medens hendes Moder
talte med den gamle Mand, der samlede Urter. Thi hendes livlige
Sind og rige Opfindelsesevne slog aldrig fejl. Først havde hun,
som vi nævnte, koketteret meget ivrigt med sit eget Billede nede
i Vandpytten, og da hun fandt ud, at den Beryl dernede dog
alligevel var en kedelig, uvirkelig én, saa fandt hun paa at lave Baade
af Birkebark, som hun derefter ladede med Sneglehuse, og hun
satte vist flere dristige Skibsforetagender i Gang ude paa det
vildene Hav, end nogen Købmand i Ny-England paa den Tid vilde
have vovet. Men Størsteparten af Handelsflaaden led Skibbrud
tæt inde ved Kysten. — Saa fangede hun en levende Rokke, som
hun fik fat i ved Halen; lidt efter tog hun en Søstjerne til Fange;
og en ækel Vandmand trak hun op og lagde hen i Solen til
Tørring. Saa tog hun noget af alt det hvide Bølgeskum, som
bræmmede Havstokken, kastede det op i Luften og løb selv
bagefter nok saa let paa Taa, for nu var det blevet til store Snefnug,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
