Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
saa“ hende ind i Øjnene med en Alvor, der ellers var ret sjælden
hos hende. Den Tanke skød op i Ester, at Barnet nu maaske søgte
at nærme sig hende i barnlig Fortrolighed, og gjorde sit velmente
Forsøg paa at tilvejebringe Samfølelse og et inderligere
Hjerteforhold imellem dem. Hun kom ligesom til at se Beryl i et nyt
Lys. Hidtil havde hun jo mest mødt Aprilsbarnet og
Aprilssindet i hende; men nu kom det hende saa alvorligt for: maaske
Beryl, tidlig udviklet, som hun var, var ved at naa den Alder,
da hun kunde blive en Slags Veninde for sin Moder og modtage
saa meget af hendes Fortrolighed, som det vilde være ret at
skænke hende under Hensyn til, at Barnets Fantasi maatte
bevares ren og ubesmittet. Der var dog utvivlsomt Følelser gemt
i Barnets Bryst; hidtil havde de mest vist sig skarpe og
ubehagelige som Saften i umodne Æbler; men naar engang Hjertets Frugt
modnedes, mon da ikke ogsaa Følelseslivet vilde omformes og
blive rigt, mildt og blødt, — det bedste og dybeste i hendes
Karakter. Ja, tænkte Ester, trods alt det onde, mit Barn har faaet i
Arv, skal det dog gaa underligt til, om ikke hendes Udvikling kan
ledes i den Retning, at hun bliver en god og sand Kvinde!
Beryls ejendommelige Tilbøjelighed til at lade sine Tanker
kredse omkring det gaadefulde Bogstav, var hende saa at sige
medfødt. De havde syslet dermed, lige fra hendes
Bevidsthedsliv vaagnede. Ester havde tidt tænkt, at Gud havde givet Barnet
denne udprægede Tilbøjelighed for dérigennem at lade Moderen
lide en Del af den Straf, hun havde fortjent. Men aldrig før nu
havde Ester tænkt sig, at Guds Hensigt maaske nok saa meget
kunde være den at skænke hende Barmhjertighed og Trøst derved.
Mon ikke det var Barnets Bestemmelse ved sin Tillid og ømme
Hengivenhed at mildne den Sorg, der laa som et Isdække om
hendes Moders Hjerte, — mon ikke?
Det bruste i Esters Sind. Disse Tanker lød i dette Øjeblik
saa tydelig for hende, som om de var hvisket i hendes Øren. Og
lille Beryl stod stadig dér med sin Moders Haand imellem begge
sine, og sit lille Ansigt vendt opad; og idelig gentog hun sine
Spørgsmaal: „Hvad skal det Bogstav betyde, Moder? Og hvorfor
gaar du med det paa Brystet? Og hvorfor holder Præsten
Haanden for Hjertet?“
Sjældent har vist noget Menneske saa inderligt længtes efter
en lille fortrolig Ven, som denne arme, ensomme Kvinde, hvem
Verden havde forskudt.
„O, hvad skal jeg svare?“ spurgte Ester sig selv; „;skal jeg
fortælle hende, — nej! nej! og atter nej! Skal det være Prisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
