Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
for mit Barns Fortrolighed, for dets Deltagelse og Kærlighed, saa
kan og vil jeg ikke betale den!“
Saa først talte Ester; og saaledes svarede hun sit Barn:
„Min lille Beryl dog, du lille dumme Pige, hvor kan du dog
spørge saaledes? Der er saa mange Ting her i Verden, som en
lille, sød Pige ikke spørger om. Hvad kender jeg til Præstens
Hjerte? Og hvorfor jeg gaar med Bogstavet, — det er
naturligvis for Guldbroderiets Skyld.“
Ingen Sinde før i alle disse Aar var Ester Prynne veget. uden
om Sandheden; — ærligt og redeligt havde hun vedkendt sig sit
Brændemærke. Havde dette end faaet mangt og meget til at
visne i hendes Hjerte, — Sandheden havde det indtil denne Stund
lært hende at være tro. Men i dette Øjeblik var hun det ikke.
Det for Beryl saa sjældne Præg af Alvor veg nu bort, og det
gamle Sind dukkede atter frem i hende. Men selve
Spørgsmaalene vilde hun dog paa ingen Maade lade falde. Nogle Gange
paa Hjemvejen gentog hun Spørgsmaalene; ligeledes mens de
sad ved Aftensbordet og senere, da Ester var ved at klæde hende
af; — ja endda efter at hun havde ligget en lille Stund i sin
Seng, saa Ester troede, hun allerede var falden i Søvn, busede hun
pludselig frem igen med sit Spørgsmaal: „Moder, hvad skal det
Bogstav betyde?“ Og det sære, troldagtige Drillesmil glimtede i
de mørke Øjne.
Næste Morgen var det første, hun gjorde, da hun vaagnede,
at stikke sit lille Dukkehovede frem af Puderne og tage fat paa
Spørgsmaalene fra i Gaar: „Mor! Mor! hvorfor holder Præsten
Haanden paa Hjertet?“
„Nu tier du stille! Fy! din uartige Pige!“ svarede Ester saa
strengt, som hun aldrig før havde talt til Barnet. „Hvis du nu
ikke tier stille, saa bliver du puttet ind i det mørke Kammer.“
XVI.
Ude i den store, mørke Skov.
Ester Prynne opgav ikke sit Forsæt om, at — hvad det end
skulde koste hende af Smerte nu eller fremtidigt — vilde hun
alligevel fortælle Pastor Dimmesdale den virkelige Sammenhæng
med den Mand, som havde sneget sig ind i hans Fortrolighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
