Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
Det løber sin Vej og gemmer sig, fordi det er bange for noget
paa dit Bryst. Se, nu er det der igen; se, hvor Straalerne spiller
paa Vejen helt derhenne. Prøv at blive staaende her, Moder,
og lad mig løbe hen og fange det; for jeg er jo bare en lille Pige,
og jeg gaar ikke med noget paa Brystet endnu.“
„Det haaber jeg heller aldrig, du vil komme til, mit Barn,“
sagde Ester.
„Hvorfor dog ikke det, Moder?“ spurgte Beryl og standsede
brat, just som hun var begyndt at løbe. „Kommer det da ikke
af sig selv, naar jeg bliver en voksen Pige?“
„Løb nu, Barnlille,“ svarede Moderen; „skynd dig og fang
Solskinnet; om et lille Øjeblik er det borte igen.“ AfSted fo’rBeryl
i vild Fart, og Ester iagttog smilende, at hun virkelig naaede at
fange Solskinnet. Hun stod og 1o, midt i alt Lyset, gnistrende af
Solstraaler og af Ivrighed efter det hastige Løb. Lyset syntes
gerne at dvæle hos Barnet, der for saa vidt ogsaa saa’ ud til at
være en passende Legekammerat for Solstraaler. Ester kom
langsomt gaaende hen imod Beryl, og var nu naaet lige ved Randen
af den lille belyste Plet.
„Aah! nu gaar det sin Vej,“ sagde Beryl og rystede bedrøvet
paa Hovedet. „Nej, se blot,“ sagde Ester, „nu er jeg her jo; jeg
kan tage i det med Haanden.“
Men da hun prøvede derpaa, forsvandt Solskinnet.
„Kom, kære Barn,“ sagde hun og saa“ sig omkring; „lad os
gaa et lille Stykke hen i Skoven og sidde lidt og hvile os.“
„Ja, men jeg er ikke træt, Moder,“ svarede den lille Pige;
„men du maa gerne faa Lov til at sidde lidt, hvis du vil fortælle
mig en Historie imens.“
„Hvad skulde dét være for en Historie?“ spurgte Ester.
„Aah, fortæl en Historie om den slemme, sorte Mand,“ sagde
Beryl, idet hun greb fat i sin Moders Kjole og saa’ op i hendes
Ansigt med et halvt alvorligt, halvt drilagtigt Smil. „Fortæl om,
hvordan han gaar omkring her i Skoven med en Bog under
Armen, — en stor, tung Bog med Jernspænder; — og den fæle,
sorte Mand siger til alle dem, han møder her mellem Træerne,
at her er hans Bog og hans Jernpen; — og saa skal de skrive
deres Navn med deres eget Blod, — og saa mærker han dem
paa Brystet. — Hør, Moder, har du nogen Sinde mødt den slemme,
sorte Mand, — hvad Moder?“
„Hvem har fortalt dig den Historie, Beryl?“ spurgte
Moderen, der kunde genkende et almindelig udbredt Sagn i Barnets
Gengivelse.
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
