Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
bare alt, hvad der havde spejlet sig i dens Tusinder af smaa
Spejl. Og Skoven var saa dyster og saa tæt, saa alvorsfuld og
tyst, og derfor vilde den dølge den lille Bæks Løndom. Underlig
klang en Tone, en ensformig, dyb Undertone i alt, hvad Bækken
sagde og sang; thi Undertonen. var det dybe Vemod, ret som af
et ungt, lille Menneskehjerte, hvis Barndom kun har kendt Lys
og Leg, og som derfor slet ikke evner at holde Modet oppe
imellem al den triste, tunge Alvor, der skygger og skygger og. vil slet
ikke lade Solen komme til.
„Aah, du dumme, kedelige lille Bæk,“ raabte Beryl, da hun
en Stund havde siddet og lyttet til dens Tale. „Hvorfor er du
saa mod i Hu; kan du ikke være lidt lystig i Stedet for hele Tiden
at sukke og hviske i Graad?“ — Men Bækken havde oplevet saa
meget tungt og alvorsfuldt paa sin lille Livsvej under de store
skyggende Træer, saa den kunde slet ikke synge nogen anden
Sang, kunde slet ikke føre nogen anden Tale.
Ogsaa Beryl var en lille Bæk, — et lille levende Kildevæld,
der rislede ved de store Stammers Fod. Ogsaa hun kunde kun
synge sin Sang og føre sin Tale. Men dansende og hoppende
var hendes Vandringsfærd; klinger var hendes Sang, og et idelig
vekslende Spil af Ord var hendes muntre Tale.
„Mor, hvad siger den lille, bedrøvede Bæk?“ spurgte hun.
„Om du havde en meget tung Sorg at bære,“ svarede Ester,
„Saa kunde du tale med Bækken derom; den skulde vel fortælle
dig mangt og meget, lille Beryl, thi jeg, din Moder, jeg har saa
tidt talt med det rislende Kildevæld dérnede i Skyggen. Men
nu hører jeg Fodtrin ude paa Stien; kan du nu være sød og gaa
hen og lege, for jeg vil tale alene med den Mand, som kommer
dér.“ Rs
„Er det da ham, den Mand, du véd nok, ham som har mærket
dig?“ spurgte Beryl.
„Barnlille, nu skal du gaa hen og lege,“ sagde Moderen atter;
„men pas paa, at du ikke gaar for langt ind i Skoven, og lad mig
se, du kommer, lige saa snart jeg kalder paa dig.“
„Ja, Moder, det skal jeg nok,“ svarede Beryl, „;men hvis det
er ham „den Slemme“, maa jeg saa ikke faa Lov til at blive her
bare et lille Øjeblik endnu, for jeg vilde saa gerne se ham med
den store Bog under Armen.“
„Aah, Snak, du lille kære, taabelige Pige; gaa nu,“ sagde
Moderen utaalmodig. „Du kan jo selv se ham nu dérhenne
imellem Træerne; det er jo da ikke nogen slem Mand, det er jo
Præsten.“
Det flammende Bogstav. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
