Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
været klar over dette, eller maaske det kom sig af, at hendes
egen Hjertesorg havde gjort hende unænsom, saa hun havde
overladt Præsten til, hvad han monne bære, ud fra den Forudsætning,
at det var dog en lettere Byrde end den, som tyngede hende selv.
Men i den sidste Tid, ja, lige siden hin sælsomme Nattevagt paa
Skafottet, var hendes Følelsesliv baade bleven uddybet og
inderliggjort, saa at hun nu grant evnede at læse i hans Hjerte. Nu
forstod hun ret, at Roger Chillingworth ved stadig at holde sig
nær til Præsten, — ved saa at sige at forgifte hvert hans
Aandedrag med sin Ondskab, ved at paatage sig en Læges Rettighed
til at blande sig ind i Præstens Forhold, baade sjælelige og
legemlige, — at han ved alt dette følgestrengt gennemførte en Plan,
der var af en saadan Grusomhed, at man skulde have troet det
umuligt for et Menneskehjerte at fostre den. Ved saadanne
Midler var Lægen naaet til uafladelig at kunne holde den syges
Samvittighed i en saa oprevet, pirrelig, sygelig Tilstand, at dens
uundgaaelige Resultat maatte blive sjælelig Ruin; det var altsaa ikke
Lægens Maal at bruge Smerten som det haarde, men gavnlige
Middel til Helsebod for den syge Sjæl, — men at forfalske,
fornedre og omsider dræbe Sjælen i den Mand, hvem han nærmede
sig under Venskabsmaske. Her paa Jorden maatte Endemaalet
blive Vanvid; og hisset, — „gaa bort fra mig til den — — —!“
Altsaa dértil havde hun bragt det; en saa rædselsfuld
Ødelæggelse havde hun voldet den Mand, hvem hun engang elskede
inderligt, — og som hun sikkert elskede af sit Hjertes Dyb„ endnu.
Ester indsaa klart, at — som hun allerede havde sagt til Roger
Chillingworth — Præstens Tab af Ære, ja og af Liv, vilde have
været langt, langt at foretrække for dette, som hun nu havde
Ansvaret for. Og dog var det hende saa svært nu at skrifte alting
for ham, at hellere vilde hun være sunket død om her i det visne
Løv for hans Fødder end bekende, at hun — hun — havde
forraadt ham.
„Aah! Arthur, Arthur, tilgiv mig! I alt andet har jeg stridt og
lidt for at være ærlig; thi ikke sandt, det var jo det eneste, jeg
havde tilbage; det var det eneste for mig, som var værd at holde
fast ved, da jeg mistede alt det andet, dette: at være ærlig. Men
saa gjaldt det dig; dit Liv, din Ære stod paa Spil; derfor, kun
derfor gjorde jeg mig skyldig i et Bedrag overfor dig. Aah, men
nu ser jeg, at jeg burde aldrig have gjort det, trods alle Dødsens
Trusler; thi det var et Forræderi imod dig; men nu siger jeg dig
Sandheden, som den er: Den gamle Mand, Lægen, han, hvem de
kalder Roger Chillingworth, — — det var hans Hustru, jeg var!“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
