Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
det havde været. Dreven af en anden Tilskyndelse tog hun sit
Hovedtøj af, og ned faldt hendes mørke, fyldige’ Haar, mørkt
som en Skygge og dog straalende som Lys. Der kom et nyt
Udtryk, et mildt og yndefuldt, over hendes Ansigt; omkring hendes
Mund og i hendes Øjne spillede et straalende og kærligt Smil; det
syntes at bryde frem fra hendes varme Kvindehjerte. Hendes
Kind, der saa længe havde været bleg, blev nu overgydt af en
fin Rødme, det var, som om der i denne lille lykkelige Stund kom
ilende tilbage til hende fra den ellers saa uigenkaldelige Fortid:
hendes Ungdom, hendes rige Skønhed, ja, hendes sande
Kvindelighed, og de forenede sig med hendes unge Pigehaab og med en
Lykke, som hun aldrig før havde kendt.
Og pludselig brød Solen frem som i et stort straalende Smil!
Da vældede Lyset ned over den mørke Skov, et Hav af Solskin
bruste ud over de grønne Blade, det visne Løv forvandledes til
Guld, og de mægtige, ranke Stammer glitrede fra Top til Rod;
alt, hvad der før havde kastet Skygge, syntes nu lutter Lys, og den
lille Bæk kunde ses et langt, langt Stykke, som en blinkende
Sølvstribe helt derinde, hvor den kom fra, dybt i Skoven; nu var
dens Løndom bleven en Lykkens Løndom. Ester saa’ paa ham
med ny og jublende Glæde.
Du skal endelig lære Beryl at kende, vores egen lille Beryl,“
sagde hun, „ja, du kender hende jo nok, det vil sige, du har set
hende; men nu skal du nok komme til at se paa hende med
andre Øjne! Det er næppe nok, at jeg forstaar hende, men du vil
komme til at elske hende lige saa inderlig, som jeg gør, og du vil
hjælpe mig med hende.“
„Men tror du, at Barnet vil blive glad for mig,“ spurgte
Præsten lidt utryg. „Jeg har i den sidste Tid været sky for Børn,
fordi de saa ofte er bange for mig; de bliver kejtede og vil ikke
være fortrolige imod mig; — ja, jeg har endda været bange for
lille Beryl.“
„Aah, det var kedeligt,“ svarede Moderen; „;men hun vil
komme til at holde saa meget af dig, og du af hende; hun er lige
herved. Nu skal jeg kalde paa hende: Beryl! Beryl!“
„Jeg kan se hende dérhenne,“ sagde Præsten; „hun staar
dér; — helt dérhenne paa den anden Side Bækken, — i
Solstrimen. — Saa du tror virkelig, hun vil komme til at holde af
mig?“
Ester smilte lykkelig og kaldte igen paa Beryl, der, som
Præsten havde sagt, stod et Stykke derfra og saa’ ud som et helt lille
Straalebillede. Hun stod nu i en Regn af Solstraaler, der rislede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
