- Project Runeberg -  Det flammende Bogstav /
127

(1910) Author: Nathaniel Hawthorne
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

127

ned over hende gennem Løvtaget deroppe over hendes Hoved.
Hun hørte Moderens Stemme og kom langsomt gaaende hen
imod dem.

Langsomt, — ja, for hun saa“ Præsten.

XIX.

Paa den anden Side Floden — —

„Du vil komme til at holde inderligt af hende,“ sagde Ester
igen, medens hun og Præsten sad og iagttog lille Beryl. „Er hun
ikke dejlig! Og hvilken medfødt Skønhedssans hun er i
Besiddelse af! Man kan se det af den Maade, hvorpaa hun har
pyntet sig med de jævne, enkle Blomster. Om hun saa havde
sanket Perler, Diamanter og Rubiner her i Skoven, kunde de ikke
have klædt hende bedre. ja, hun er et dejligt Barn, men jeg véd
ogsaa, hvis Pande hun har.“

„Véd du hvad, Ester,“ sagde Arthur Dimmesdale med et
uroligt Smil; „det kære lille Barn dér, som altid saa trofast har
trippet af Sted ved Siden af dig, har alligevel voldet mig
Bekymring adskillige Gange; thi jeg syntes, at mine Træk var
kendelige i hendes lille Barneansigt, og at Folk ikke kunde undgaa at se
det. — O, Ester, hvad det var for en underlig Tanke for mig.
Men tillige var det saa frygteligt, at være bange for den. Men
hun ligner nu alligevel mest dig.“

„Nej, nej, ikke mest,“ svarede Moderen med et ømt Smil;
„men giv blot Tid en lille Stund endnu, saa behøver du ikke at
være bange for, at man skal se paa hendes Træk, hvem hendes
Fader er. Hvor er der dog noget underligt over hendes Skønhed,
som hun kommer gaaende dér med Blomsterne i Haaret; det er
ligesom én af Féerne hjemme fra det kære, gamle Land havde
pyntet hende og sendt hende til os.“

Det var med Følelser, som ingen af dem før havde kendt, at de
sad og saa’ paa Beryl, der langsomt kom nærmere. Hun var det
synlige Udtryk for det, som bandt dem sammen. Hun var født og
kommen til-Verden for syv Aar siden, som en lille levende
Lønrune, i hvilken den Hemmelighed, som de søgte at skjule, stod
skreven, — en lille Lønrune i Flammeskrift, som var klar og
det lønligste.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jun 19 14:11:37 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hnbogstav/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free